Kvinde taget til fange i bil af ekskæreste
En 71-årig kvinde blev truet og holdt fanget i en bil mod sin vilje. Hendes ekskæreste er blevet anholdt.
Klokken 13.32 blev en 71-årig mand anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden sigtes for at have begået vold mod, truet og frihedsberøve en 71-årig kvinde. Det fremgår af døgnrapporten.
Artiklen fortsætter efter videoen
Sagen startede allerede tirsdag formiddag, da den 71-årige kvinde blev overfaldet på en sti ved Algade i Vordingborg.
Ved overfaldet blev hun tvunget ind i en bil.
I to timer blev hun af den anholdte kørt rundt i lokalområdet, hvor den 71-årige mand truede hende, slog hende i hovedet og tvang hende til at overføre penge til hans bankkonto.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var uoverensstemmelser efter et tidligere kæresteforhold grunden til, at den 71-årige mand tog kvinden til fange.
Den 71-årige mand fremstilles i grundlovsforhør fredag.