Kvinde tager sæd fra sin døende kæreste
En kvinde vil tage sæd fra sin døende kæreste, så hun kan få et barn med ham
En kvinde planlægger at tage sæd fra sin døende kæreste, så hun kan få det barn, de begge brændende ønskede sammen.
I Arizona kørte 25-årige Cameron Robinett galt på sin motorcykel og blev erklæret hjernedød. Hans familie har taget den svære beslutning at slukke for maskinerne, der holder ham i live, det skriver Elite Daily.
Camerons 22-årige forlovede, Stephanie Lucas, talte med hans og sine egne forældre, og hun fik en idé: Hun vil tage noget af hans sæd, så hun kan få et barn med ham, selvom han ikke er længere.
Nu har hun startet en indsamling for at betale de 9000 dollars, det koster at udtrække sæden fra Cameron. Samtidig er tiden en stor faktor, da det helst skal gå så hurtigt som muligt. Sæden kan holde sig et år, hvis det bliver frosset ned.
Stephanie har indtil videre indsamlet 15.000 dollars.
Mens hun var i gang med at rydde op i Camerons tøj, fandt hun en Seattle Seahawks trøje i baby-størrelse, som han havde købt. Fot Stephanie er det et tydeligt tegn på, at Cameron vil våge over barnet.