Annonce
Kvinde sprang i havnen efter Margrethe
En kvinde er blevet anholdt efter en noget dramatisk episode, hvor hun forsøgte at komme op på Kongeskibet Dannebrog
![Da Dronning Margrethe besøgte Fredericia med Kongeskibet Dannebrog fredag, valgte en kvinde at springe i vandet for at komme ombord på skibet.](https://image.nyheder.dk/1668935.webp?imageId=1668935&width=960&height=548&format=jpg)
En kvinde blev fredag anholdt, da hun valgte at springe i Fredericia Havn, hvor hun angiveligt forsøgte at komme ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Det skriver Fredericia Dagblad.
Tilkaldt marine-enhed
Annonce
Kvinden var dog ikke særlig samarbejdsvillig, da hun kom i land, lyder det fra det lokale politi.
- Kvinden sprang i vandet fra den anden side af Gl. Havn og svømmede over mod kongeskibet. Vores folk på land fik hurtigt tilkaldt vores marine-enhed, og de fik lokaliseret kvinden og samlet hende op, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross til mediet.
Kørt på politigården
Annonce
Hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kørt til politigården i Vejle.
Udover episoden med den kvindelige svømmer, som forsøgte at indtage kongeskibet, melder de lokale betjente om et roligt besøg.