Kvinde sov på sofaen: Blev vækket af nøgen mand

Østjyllands Politi efterlyser en nøgen mand, der onanerede ved siden af en 42-årig kvinde, der var faldet i søvn på sofaen.

En kvinde blev vækket på ubehagelig facon. Genrefoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En 42-årig kvinde fik sig noget af et chok natten til mandag.

Hun var faldet i søvn på sin sofa, men vågnede pludselig ved, at der stod en nøgen mand ved siden af hende.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Artiklen fortsætter efter videoen

Blev vækket af onani

På Ebeltoftvej i Mørke vågnede den 42-årige kvinde klokken 01.55 til et ubehageligt syn.

Ved siden af hende stod en nøgen, fremmed mand og onanerede.

Men da kvinden vågenede, løb den nøgne mand fra stedet.

Da politiet ankom til kvindens hjem, ledte de efter manden i området omkring huset, men han var ikke til at finde.

Efterlyser den nøgne mand

Østjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med vidner, der kan have set den nøgne mand løbe fra stedet eller set en nøgen mand løbe rundt i Mørke.

Den nøgne mand var mellem 20 og 25 år gammel. Han var mellem 185 og 190 centimeter høj.

Han er beskrevet som værende etnisk dansk, spinkel af bygning og har kort lyst hår. Den nøgne mand var ikke iført noget tøj.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Powered by Labrador CMS