Annonce
Kvinde lavede u-vending på motorvejen – to gange
En 27-årig kvinde fik mandag en bilists og politiets opmærksomhed.
På motorvejen mellem Herning og Brande. Det er mandag eftermiddag omkring klokken 17. En bil kører slingrende, hvilket får en bilist til at alarmere Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet beder manden om at holde øje med bilisten, hvilket han gør. Og så startede overraskelserne.
Det beretter TV Midtvest.
Annonce
Pludselig kører den anmeldte bil ind i nødsporet, vender og kører mod færdselsretningen.
Efter nogle hundrede meter gentager kvinden manøvren, der så får hende med retningen igen.
Annonce
Her får politiet fat i den 27-årige kvinde fra Tjørring, der også ved den lejlighed fik foretaget en blodprøve.
– Det er mirakuløst, at der ikke skete et uheld, fortæller Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning til TV Midtvest.