Kvinde i soloulykke

Bil ligger på hovedet på vejen

Politibiler og ambulance på vejen, Bylderup Bov
Det er her på stemmildvej i Bylderup-Bov, kvinden kørte galt i en soloulykke.
Offentliggjort Sidst opdateret

En kvindelig bilist er søndag aften kommet noget uheldigt afsted i en soloulykke.

Hendes bil ligger på hovedet på Stemmildvej I Bylderup-Bov mellem Tønder og Padborg ikke langt fra den dansk-tyske grænse.

- Vi får meldingen klokken 18.25. Der er tale om en soloulykke, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til Nyheder.dk.

Ikke alvorligt til skade

Heldigvis ser det ud som om kvinden ikke er kommet alvorligt til skade.

- Hun er ifølge de meldinger, jeg har fået, ude af bilen og er ikke kommet noget yderligere til, siger vagtchefen, der på nuværende tidspunkt ikke kender flere detaljer fra ulykken.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Powered by Labrador CMS