Kvinde flyver 5.000 kilometer den gale retning uden flypersonalet lægger mærke til det

Gaten var blevet ændret. Men det var der ingen, der fortalte kvinden.

Det er langt fra første gang flyselskabet kvajer sig.Foto: Wikipedia
Foto: Wikipedia

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde flyver 5.000 kilometer den gale vej. Flyselskabets personale tjekkede flere gange hendes boardingpas og ingen af de ansatte lagde mærke til, at hun skulle have været på et andet fly. Det skriver News.

United Airlines har indrømmet, at de har svigtet kvinden, der boardede et fly i Newark Ohio i troen om at komme til Paris. I stedet endte hun i San Francisco.

Personale laver fejl på fejl

Lucie Bahetoukilae siger, at hun tog hendes boardingpas, hvor der stod Newark til Charles de Gaulle på med op til gaten. Her scannede en af flyselskabets ansatte det inden hun boardede flyet.

– Da hun ville sætte sig ned, sad der allerede en på hendes plads, fortæller Lucies niece Diane, da Lucies ikke kan engelsk.

Ifølge niecen kiggede stewardessen på Lucies boardingpas og satte hende på et ledigt sæde uden at lægge mærke til, at Lucie var på det gale fly.

For i stedet for den 7,5 time lange flyvetur til Paris endte Lucie på en 4.800 lang tur til San Francisco, hvor hun bagefter var tvunget til at bruge 11 timer, inden hun kunne komme til Frankrig. Da hun endelig landede i Paris, havde hun rejst i mere end 28 timer.

Flyselskab har alvorlige problemer med sikkerheden

Fejlen skete, fordi flyselskabet lavede en ændring i gaten i sidste øjeblik. Lucie forstår ikke engelsk og gateændringen blev ikke annonceret på fransk. Hun blev heller ikke varslet om ændringen på mail. Der var heller ingen af de ansatte ved flyselskabet, der lagde mærke til, at hendes boardingpas ikke passede til det fly, hun boardede. Det foruroliger familien mest.

– Med alt det der sker her i landet, så er folk nødt til at være mere opmærksomme, understreger Diane og fortsætter:

– De var ikke opmærksomme. Min tante kunne have været hvem som helst. Hun kunne have været en terrorist og slået alle på flyet ihjel og de lagde ikke mærke til det.

Flyselskab bøjer sig i støvet

Flyselskabet har undskyldt for fejlen og indrømmer, at de ved en fejl satte Lucie på det gale fly. Selvom Lucie ikke søgte om en refusion, er hun blevet refunderet for flybilletten, hotellet i San Francisco og har fået en kupon til en anden flyvetur.

– Vi undskylder mange gange overfor fru Bahetoukilae for den uacceptable oplevelse, siger flyselskabet i en udtalelse der fortsætter:

– Da hun ankom til San Francisco, sørgede vi for, at hun kom på det næste fly til Paris og vi refunderede hendes billet. Vores kundeservice har taget direkte kontakt med hende for at sørge for, at vi gør det godt igen. Vi arbejder også med vores hold i Newark for at sikre, at det ikke sker igen.

“Slår kanin ihjel”

Det pressede flyselskab har skabt mange overskrifter gennem den seneste tid over en række hændelser. Blandt andet for den voldelig måde hvorpå en læge blev smidt af et overbooket fly 9. april. Lægen fra Kentucky har indgået et forlig med flyselskabet.

Den 19. april kom flyselskabet igen i søgelyset, da en kæmpe kanin kaldet Simon døde i lastrummet i et af firmaets fly fra London. Flyselskabet har eftersigende nået et forlig med en femcifret kompensation med kaninens avler.

Powered by Labrador CMS