Kvinde får undersøgt underlivet for stoffer – på åben gade
Hun tiggede om at blive undersøgt på stationen, men det var betjenten ligeglad med.
En kvindelig politibetjent har undersøgt en kvindes underliv for stoffer på åben gade, mens en mandlig kollega så på. Det har nu skaffet hende et søgsmål på halsen.
En betjent i St. Louis gav Kayla Robinson håndjern på, da hun var sikker på kvinden gemte hash i sit undertøj. Herefter skubbede betjenten den 24-årige kvinde op mod en trailer og stak fingrene op i hendes underliv, da hun krævede at vide, hvor “stofferne og våbnene” var. Den uanstændige eftersøgning afslørede dog ingenting. Alligevel blev Kayla anholdt for besiddelse af stoffer.
Tiggede om at blive sendt i fængsel
Søgsmålet, der blev indsendt i november, kommer efter 19. oktober 2012, hvor Kayla kørte med to andre efter at have set en baseballkamp. Den kvindelige politibetjent og hendes kollega så bilen lave en u-vending og gik ud fra, det var fordi, chaufføren forsøgte at undgå politiet. Derfor stoppede de bilen længere nede ad vejen. Det skriver River Front Times.
I politirapporten står, at betjenten fangede Kayla i at prøve at gemme en pose hash i hendes undertøj samt prøvede at skjule en klump hash under sin fod. Og ifølge søgsmålet beskyldte betjenten Kayla for at have puttet noget i hendes bukser. Derfor trak betjenten hende med hen til en parkeringsplads.
Kayla tiggede om at blive undersøgt på stationen, men betjenten insisterede på, at det skulle gøres der og anmodede om gummihandsker over politiradioen. Kort efter kom en mandlig betjent med handskerne.
Betjenten vendte Kayla om, så hun stod ansigt til ansigt med den mandlige betjent. Herefter begyndte hun at knappe Kaylas busker op, mens Kayla græd hysterisk og bad hende om at få foretaget eftersøgningen i fængslet. I stedet blev Kayla tvunget til at bukke sig ned og betjenten puttede sine fingre ind i Kaylas underliv.
Der blev ikke fundet nogle stoffer, men alligevel blev Kayla smadret ind i en af de parkerede trailere. Hun blev efterfølgende anholdt på mistanke for besiddelse af stoffer. Hun blev dog aldrig formelt tiltalt.
“Det mest korrupte politi i landet”
Kayla indsendte en klage til politiet efter episoden. Ni måneder senere svarede politiet med et brev, men i søgsmålet påstår Kayla, at hun aldrig modtog et brev. Så i 2015 ringede Kayla for at høre om sin tre år gamle klage.
Til sidst fik hun et brev tilbage, hvor der stod, at hendes klage var blevet taget til efterretning og betjenten var blevet disciplineret for sine handlinger, men på hvilken måde stod der ikke.
– Det her giver et godt billede af St. Louis Metropolitan Police Department, siger Kaylas advokat Jeremy Hollingshead og fortsætter:
– De gør det her hver dag. De går efter borgere med afrikanske rødder. De kommer med falske anklager og truer dem i håbet om, at nogen vil være svag nok til at give dem information.
Hollingshead siger også, at hans klient håber, en hård nok straf endelig vil overbevise byen om at stoppe sine betjentes overgreb på befolkningen.
– Det her er et af de mest korrupte politiafdelinger i landet. De lærer bare ikke. Kayla håber, at en jury endelig vil ramme byen hårdt nok til at få det stoppet.