Kvinde dræbt: Mand sigtet for dødsvold

En 32-årig kvinde er død efter vold.

Politiets teknikere var til stede på en adresse i Nakskov. En 31-årig mand er nu varetægtsfængslet – sigtet for vold med døden til følge. KLIK for flere billeder. Foto: Presse-fotos.dk.
Politiets teknikere var til stede på en adresse i Nakskov. En 31-årig mand er nu varetægtsfængslet – sigtet for vold med døden til følge. KLIK for flere billeder. Foto: Presse-fotos.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt fredag eftermiddag en 31-årig mand fra Nakskov, der sigtes for vold med døden til følge mod en 32-årig kvinde.

Han er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er foreløbig småt med oplysninger i sagen. Blandt andet kan politiet ikke oplyse, hvilken form for vold kvinden har været udsat for.

– Der resterer rigtig mange undersøgelser, og der skal laves en obduktion af liget, som gerne skal hjælpe med at belyse forløbet, siger Søren Ravn-Nielsen.

Ved en obduktion åbner en retsmediciner liget og tjekker blandt andet for eventuelle knoglebrud og skader på indre organer.

Relation ukendt

Det er uvist, om der var en relation mellem offeret og den formodede gerningsmand – og i så fald hvilken.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Derfor kan efterforskningslederen ikke fortælle, hvad den sigtede har forklaret – og hvad politiet eventuelt har fremlagt af beviser.

Den sigtede udbad sig tid til at overveje, om han skal kære afgørelsen om fængslingen til landsretten.

Kvinden indlagt

Voldsepisoden skete på en adresse i Nakskov.

– Der forestår stadig en del undersøgelsesarbejde i sagen, og derfor kan vi ikke oplyse nærmere af hensyn til efterforskningen, sagde Søren Ravn-Nielsen tidligere.

Anholdte er selv fra netop Nakskov

Ifølge lokalavisen Folketidende.dk blev politiet opmærksom på sagen, da kvinden blev indlagt på sygehus fredag. Ikke så længe efter blev manden anholdt.

Newsbreak.dk fik sent fredag aften billedmateriale, der viser, at politiets teknikere har undersøgt den pågældende adresse i Nakskov det meste af eftermiddagen, aften og også noget af natten.

Powered by Labrador CMS