Kvinde dræbt af værger: Fængslet 20 år senere

Margaret Flemings to værger er blevet idømt fængsel på livstid for drab, kidnapning, vold og svindel. De skjulte hendes mord i 20 år.

20 år skulle der gå før retfærdigheden skete fyldest.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sagen om Margaret Fleming er besynderlig. Da Margeret Flemings far i oktober 1995 dør, er der ingen i den nærmeste familie, der vil tage sig af hende.

Efterfølgende, og i farens gode tro, blev Edward Cairney og Avril Jones værger for pigen, der kæmpede med indlæringsvanskeligheder.

Men det skulle vise sig at være nogle meget uansvarlige værger med et dystert motiv.

Dræbte Margaret Fleming

Efter knap fem år som værger for Margaret Fleming, får piben en anden lyd for Edward Cairney og Avril Jones. Parret skulle efter sigende havde dræbt den nu 19-årige Margaret Fleming på et tidspunkt mellem den 18. december 1999 og 5. januar 2000.

Men da der aldrig er fundet et lig, og Edward Cairney og Avril Jones nægter sig skyldige, ved engelske myndigheder ikke præcis, hvad der er sket med Margaret Fleming. Det skriver Daily Mail.

Ikke forsvundet

Det blev ikke bemærket, at Margaret Fleming ikke var at finde i hjemmet hos Edward Cairney og Avril Jones. De havde også fortalt, at hun var taget ud og rejse med en gruppe rejsende. De har endda konstrueret breve, som Margaret Fleming skulle have sendt til dem.

I mellemtid nød parret godt af den økonomiske støtte, som Margaret Fleming modtog af staten. Knap 182.00 pund er røget ind på parrets konto.

Det var først i 2016, da reglerne omkring Margaret Flemings økonomiske støtte blev ændret, at parret var nødsaget til at melde Margaret Fleming savnet.

Kæmpe mordgåde

Det fik det britiske politi til at undersøge sagen nærmere, og politiet starter en eftersøgning for at finde Margaret Fleming.

I december samme år undersøgte politiet haven og huset, som Margaret Fleming havde boet i med sine to værger, for at finde spor af hende.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Der blev brugt enorme ressourcer blandt andet helikoptere, et team af hunde og dykkere, men de fandt aldrig Margaret Fleming.

Knap et år efter kan politiet ud fra deres massive efterforskning konkludere, at der er noget mistænkeligt ved de to værger Edward Cairney og Avril Jones.

Anholdt og dømt

I oktober 2017 bliver Edward Cairney og Avril Jones anholdt. De er sigtet for drab, kidnapning og vold, svindel og for at forpurre efterforskningen.

De bliver fremstillet i retten i maj 2018, hvor de begge nægter sig skyldige. Retssagen trækker ud, hvor den blandt andet bliver nedprioriteret.

Det er først i 2019, da parret fremstilles i højesteret i Glas, at parret bliver idømt livstid for mordet på Margaret Fleming, fordi dommeren fandt, at de havde slået Margaret Fleming ihjel for at få hendes penge, mens det også var grunden til at dække over mordet i knap 20 år.

Powered by Labrador CMS