Kvinde død i voldsom brand

Flere beboere måtte evakueres torsdag morgen fra en brand i en etageejendom i Roskilde. En person er død

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgallerietherover

En ældre kvinde har mistet livet under en voldsom brand i en etageejendom i Æblehaven i Roskilde.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi torsdag morgen til sn.dk.

Beboerne i ejendommen måtte evakueres ud af lejlighederne, og der var røg i hele opgangen og flammer ud af vinduerne, fortæller vagtchefen til det lokale medie.

Tre personer er desuden sendt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Ifølge vagtchefen er politiet forsat på stedet torsdag morgen, og brandvæsnet er fortsat i gang med at få slukket branden.

Skal undersøge brandårsag

Politiets teknikere skal senere undersøge, hvad brandårsagen kan være.

Anmeldelsen om branden tikkede ind klokken 04.42.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS