Kvinde død i lejlighedsbrand

En betjent og en mand blev indlagt til observation for røgforgiftning.

En 62-årig kvinde er død efter en brand i en lejlighed i Bagergade i Svendborg. Foto: Google Maps.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fyns Politi modtog søndag 30. oktober 2016 klokken 01.55 via alarmcentralen anmeldelse om brand i etageejendom på Bagergade i Svendborg. Branden var opstået i lejlighed på 1. sal i ejendommen. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med evakueringen af ejendommen, blev en 62 årige kvinde fundet død i lejlighed på 1. sal – sandsynligvis som følge af røgforgiftning.

En mand fra samme opgang på 2. sal er kørt til Svendborg sygehus til undersøgelse for røgforgiftning.

En politibetjent er også kørt til Svendborg sygehus til undersøgelse for røgforgiftning pådraget sig i forbindelse med evakueringen.

To politibetjente undersøgt på stedet af lægefagligt personale for røgforgiftning i forbindelse med evakueringen og erklæret uskadt. Øvrige beboere på stedet er genhuset og uskadt.

Undersøgelse på stedet viste, at branden var opstået i den lejlighed på 1. sal, hvor den 62 årige blev fundet død.

Selve årsagen til branden er i øjeblikket ukendt, men det forventes, at en nærmere undersøgelse af branden ved politiet teknikkere senere kan klarlægge brandårsagen.

Pårørende til den 62 årige kvinde, som døde ved branden, er underrettet oplyser politiet i meddelelsen.

Brandstedet er afspærret og afventer nærmere undersøgelse af politiets teknikkere.

Powered by Labrador CMS