Kvinde død efter voldsom brand

Naboen ringede 112

Offentliggjort

En kvinde i 80'erne er død som følge af en brand i sit hjem i Kokkedal søndag formiddag.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum.

- Vores hypotese er, at branden er opstået i køkkenet i forbindelse med madlavning. Det er mad, der er brændt på, hvorefter branden har bredt sig.

- Vi har lavet en omfattende brandteknisk undersøgelse, og det er vores hypotese indtil videre, siger han.

En nabo ringede og anmeldte branden klokken 09.31.

Hurtigt slukket 

- Branden blev forholdsvis hurtigt slukket. En halv time senere var vi færdige derude, siger Christian Illum.

Da kvinden havde pådraget sig skader i forbindelse med branden, blev hun fragtet til Rigshospitalet.

- Nogle timer senere afgik hun ved døden, siger vagtchefen.

Kvinden boede alene i en ældrebolig, og der var ikke andre involveret i branden.

Hendes pårørende er underrettet.

En ældre kvinde er død i en brand i Kokkedal i Nordsjælland søndag formiddag.
Powered by Labrador CMS