Kunderne ventes at stejle over minusrente i banken

Snart kan det komme til at koste penge at have plus på kontoen. Det rekordlave renteniveau har nemlig fået banksektoren til at varsle negative renter.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk og en privatøkonomisk ekspert vil såkaldte minusrenter sandsynligvis få flere til at skifte bank – og dermed sætte skub i konkurrencen. Det skriver BT.

Minusrenter på indlån kan meget vel være på vej. Men om det bliver om en uge, tre måneder eller måske et halvt år, er umuligt at sige, lød den overraskende melding fra bankernes brancheorganisation, Finansrådet, i lørdagens udgave af Berlingske.

Endnu har ingen af bankerne ønsket at udtale sig om, hvorvidt de planlægger at sænke renten ned under den magiske grænse på nul procent. Det er nemlig et kildent emne, da det kan føre til massiv kundeflugt for de banker, der går forrest, påpeger blandt andre seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

»Det kan blive rigtig svært for den bank, der tager det første skridt, for kunderne vil stejle. Vi har været vant til at få måske bare en lille smule i rente. Nu skal vi til at betale for at have penge stående,« siger han.

Også John Norden, partner i Mybanker.dk, advarer om, at det hurtigt kan komme til at koste langt flere penge på image-kontoen, end der kan tjenes hjem på minusrenter.

»Man kan sammenligne det med dengang, vi havde en debat om, hvorvidt man skulle betale 50 øre i gebyr for at bruge dankortet. Det var ikke størrelsen af beløbet, men princippet. Det er nok også derfor, at bankerne har sendt Finansrådet i byen med en prøveballon for at se, hvordan det vil blive modtaget,« siger han og understreger, at det er meget usædvanligt, at Finansrådet kommer med den type bankpolitiske meldinger.

Og der skal trods alt en del kunder med svulmende bankbøger til, før en negativ rente for alvor vil kunne mærkes på bundlinje. Ifølge Danmarks Statistik har hver dansker i gennemsnit cirka 95.000 kroner stående på såkaldte anfordringskonti, hvor man kan hæve og sætte penge ind når som helst. I dag giver de fleste banker et rundt nul i rente for den type indlån. Sænkes renten eksempelvis til minus 0,2 procent, svarer det til, at man skal betale knap 200 kroner om året.

Nyheden om minusrenter skabte i går en del overskrifter og debat på de sociale medier. Også på gaden rasede folk over »de grådige banker«. Med den modtagelse tvivler John Norden på, at vi overhovedet kommer til at se renter under nul procent i de danske banker. Han og Morten Bruun Pedersen er dog enige om, at hvis nogen vover sig ud i det, så bliver det sandsynligvis Danske Bank.

»Ingen af de andre vil kunne bære den negative presseomtale, det vil give. Det er jo ikke ligefrem en vinderposition. Så jeg tror ikke, at de tør, når de ser, hvor meget folk går i selvsving over det,« siger John Norden til BT.

Det er dog set før, at Danske Bank stiller op til tæsk – senest da banken for knap to år siden indførte, at de dårligste kunder skulle betale abonnement.

Så snart stormen havde lagt sig, fulgte flere af de andre banker trop.

Men netop den form for drastiske geværgreb kan i sidste ende komme forbrugerne til gavn. For der vil altid være nogen, der går den anden vej og bruger det som en konkurrencefordel, forklarer Morten Bruun Pedersen.

»Selvom det ikke vælter noget økonomisk, vil det virke som en våd karklud i hovedet, hvis man pludselig får en negativ rente på sin lønkonto. Det vil nok få flere til at se nærmere på deres bank og måske skifte til en anden. For ikke alle banker er lige pressede til at øge indtjeningen. Der vil stadig være nogen, der kan tilbyde nul procent eller måske et lille plus. Og de vil kunne bruge det til at tiltrække nye kunder,« siger han.

John Norden påpeger, at især nye udenlandske spillere som den spanske storbank Santander og svenske Ikano Bank vil stå med åbne arme.

»Hvis man bliver ramt af negative renter, er det bare med at skifte bank. Det er det måske uanset hvad. I dag kan man faktisk få 0,75 procent i rente på en helt almindelig lønkonto. Men selvom de fleste godt ved, at de kan spare mange penge ved at skifte bank, er det de færreste, der gør det. Til gengæld vil de gerne køre 10 kilometer for at spare fem kroner på en pakke smør,« siger han.