Annonce
Kronprins Frederik deltager også i mindehøjtidelighed
Kronprins Frederik er også med til at minde de døde ved weekendens terrorangreb i København.
Kronprins Frederik slutter sig mandag aften til de mange tusinde, der mødes foran kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København for at mindes de dræbte ved weekendens terrorangreb.
Mandag eftermiddag meddeler hoffets pressechef Lene Balleby til Ritzau, at kronprinsen vil være til stede ved mindehøjtideligheden, der begynder klokken 20.
Annonce
Mindehøjtideligheden er arrangeret af medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der er repræsenteret af en lang række politikere.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er blandt talerne, foruden formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, og Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray.
/ritzau/