Kritik: Økonomi kommer før vigtigt valgløfte

Citathistorie: Kristeligt Dagblad.

Det ser ikke ud til, at coronakrisen blev den begivenhed, der afgørende kom til at ændre vores prioritering mellem forbrug og miljø.

Jobs og økonomisk vækst kommer stadig før alt andet, viser den genopretningspakke, der blev aftalt natten til i går mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Pakken vil senest til oktober frigive tre ugers feriepenge, give et ekstra skattefrit tilskud til modtagere af overførselsindkomster på 1000 kroner samt fortsætte og udbygge en række tilskud til erhvervslivet. Formålet er at få danskerne til at øge forbruget og at holde hånden under danske eksportvirksomheder.

I alt koster pakken godt 43 milliarder kroner i 2020, hvoraf langt hovedparten er de indefrosne feriepenge, der sættes i omløb. Den store saltvandsindsprøjtning kunne være blevet målrettet grønt forbrug og grønne investeringer, men det er kun sket i meget begrænset omfang.

Så hvad blev der af den grønne revolution?

Titusinder demonstrerede op til folketingsvalget for klimaet, protesterne mod merforbruget på Black Friday var igen omfattende sidste fredag i november, og bevidstheden om at købe genbrug i stedet for nyt er vokset kolossalt.

Passer ikke sammen

Alle disse bevægelser passer dog utroligt dårligt sammen med, at danskerne nu skal svinge dankortet og forbruge sig ud af coronakrisen.

Det mener blandt andre professor emeritus ved Copenhagen Business School, CBS, dr.phil. Ole Thyssen.

– Det virker lidt absurd på mig, at i en periode, hvor vi skal reducere udslippet af klimagasser, afsætter man glad og gerne milliarder af kroner til forbrug. Det er ikke et forbrug, der er nødvendigt, det er ikke et forbrug, der skal gavne noget. Jeg mener, SF’s formand sagde noget i retning af, at nu skal vi være glade og smile og gå ud at bruge penge. Det virker som et helt aparte råd, siger Ole Thyssen.

– Men det viser også, at det har noget på sig, når statsminister Mette Frederiksen (S) siger, ’ja, vi skal have en 70 procents reduktion af udledningen af CO2, men det må ikke koste rigdom, det må ­ikke koste arbejdspladser, det må ikke koste vækst’. Det er det helt overordnede økonomiske hensyn, at vi skal have vækst, samtidig med at det er væksten, som giver os de klimaproblemer, vi har.

– Det må ikke have nogen konsekvenser for vores livsform, men det er for mig at se meningsløst. Hvis vi skal reducere udslippet, vil det have konsekvenser for vores forbrug. Ikke bare regeringen men alle partier bliver skræmte i det øjeblik, det viser sig, at en klimaindsats vil koste arbejdspladser, siger han.

Ole Thyssen peger på, at virksomhederne nu kan true politikerne med, at hvis de ikke får støtte, vil det koste arbejdspladser. Det sætter staten under et voldsomt økonomisk pres, mener han.

Økonomien vejer tungest

Samfundsforsker ved Aalborg Universitet, lektor Johannes Andersen peger ­også på, at de økonomiske argumenter vejer tungest.

– Indirekte er regeringen med til at forlænge undtagelsestilstanden, og det er ikke en hurtigere vej tilbage til normal adfærd. Det var nu også min opfattelse, at vi helt af os selv langsomt og sikkert var på vej tilbage til en vanlig forbrugssituation, siger Johannes Andersen.

• Så mange feriepenge får du udbetalt
• Officielt: Nu får disse danskere 1000 kroner

Alle Folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgik natten til mandag en aftale om en såkaldt sommerpakke.

Den skal hjælpe virksomheder og sende flere penge ud til danskerne for at øge forbruget.

I galleriet ovenfor kan du få det fulde overblik over den nye aftale.