Krisecentre: Kommuner svigter voldsramte kvinder

Kommunerne lever ikke op til reglerne om at hjælpe voldsramte kvinder videre, mener landets kvindekrisecentre.

Voldsramte kvinder med børn skal tilbydes såkaldt familierådgivning for at få kvinderne på fode igen.

Men det sker ikke, vurderer man på 31 ud af 36 kvindekrisecentre, skriver Information.

Ifølge serviceloven er kommunerne forpligtet til at tilbyde familierådgivning i slutningen af kvindernes og børnenes ophold på et krisecenter, samt i en periode efter de er flyttet fra centret.

Familierådgivning indebærer, at kvinder, der fraflytter et kvindekrisecenter, får hjælp til flytning, jobsøgning og børnenes skolegang. Rådgivningen bør typisk have et omfang på nogle timer om ugen i et halvt år efter udflytningen.

Information har ringet til landets 36 krisecentre for kvinder, men knap ni ud af 10 af centrene mener altså ikke, at kommunerne lever op til deres forpligtelser.

Det er ikke første gang, at kommunernes indsats på området bliver kritiseret. I januar påtalte Rigsrevisionen på baggrund af en gennemgang af 67 voldsramte kvinders sager, at 65 procent af dem ikke var blevet tilbudt rådgivning, mens de opholdt sig på krisecenter, og det er et problem ifølge Caroline Adolphsen, der forsker i socialret på Aarhus Universitet.

– Det er ekstremt alvorligt, hvis en kommunes tilbud til en borger ikke følger loven, og med voldsramte kvinder og deres børn er der tale om nogle af samfundets mest udsatte. Det er kommunens ansvar at følge op, når et krisecenter har vurderet, at en kvinde opfylder kriterierne for at tage ophold på et center, siger hun til Information.

Socialminister Manu Sareen (R) kalder det “uacceptabelt”, at kommunerne ikke lever op til serviceloven.

– Det er kvinder, der har levet med daglig vold og trusler fra deres nærmeste. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til loven. Jeg forventer, at kommunerne fra nu af strammer op, og derfor har jeg også påtalt, at kommunerne bør leve op til lovgivningen, siger ministeren til avisen.

Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at der er problemer på området. Ifølge kontorchef i KL’s Center for Social og Sundhed, Tina Wahl, er der “behov for en forbedring af kommunikationen mellem krisecentre og kommuner”.

/ritzau/