Krigsveteran holdt som gidsel i fire år: Gerningsmanden stjal hans pension
81-årig gammel mand med demens er blevet mishandlet på det groveste på et motel.
Perry Coniglio blev i denne uge arresteret på et motel i staten New York.
Politiet mistænker Perry Coniglio for at have holdt en 81 år gammel mand som gidsel i de sidste år. Hensigten har været at leve af mandens pension. Det skriver The Guardian.
Politiet blev gjort opmærksomme på sagen af et vidne, der havde filmet Perry Coniglio tæske løs på den 81-årige mand, der er krigsveteran fra det amerikanske marinekorps, og som hver måned fik udbetalt en større sum penge i form af sociale ydelser, pension og bidrag til mad.
Historien melder ikke noget om, hvordan sagen har fået lov til at stå på i så lang tid. Motellet ligger tæt på både en politistation såvel som en ambulancecentral.
Den 81-åriges identitet holdes hemmelig af politiet, men han er allerede blevet tilbudt hjælp af en række forskellige instanser.
Perry Coniglio er fængslet og er blandt andet tiltalt for at holde den 81-årige fanget mod dennes vilje.