Krav til jobansøgere: Du må ikke være ordblind

Et vikar- og rekrutteringsbureau havde i en jobannonce eksplicit frabedt tal- og ordblinde om at søge en ledig stilling som truckfører. Ulovligt, vurderer Ligebehandlingsnævnet.

Et vikarbureau ville kun ansatte folk, der ikke er ordblinde. Genrefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Drømmen om at slippe ud af ledigheden blev punkteret lynhurtigt for en ordblind kvinde i januar måned sidste år.

Hun var ellers gennem jobcentret blevet foreslået at søge en ledig stilling som truckfører i en lagerhal. Der var dog bare et problem: Tal-og ordblinde måtte ikke søge jobbet, skrev det vikar- og rekrutteringsbureau, der stod bag annoncen.

Artiklen fortsætter under videoen

Det fik hende til at klage til Ligebehandlingsnævnet, som nu har givet hende medhold i sagen. Det skriver Fagbladet 3F.

I deres afgørelse lægger nævnet særligt vægt på, at jobannoncen eksplicit diskriminerer ansøgere på baggrund af et handicap, og derfor har virksomheden ikke overholdt forskelsbehandlingsloven.

Ifølge forskelsbehandlingsloven er det nemlig ikke tilladt for arbejdsgivere at forskelsbehandle lønmodtagere eller jobansøgere ud fra race, politiske synspunkter, religion, seksualitet og handicap. Herunder gælder tal- og ordblindhed også.

Ser ikke noget problem

Alligevel kunne virksomheden ikke se noget problem i at frabede tal – og ordblinde om at søge stillingen.

I sagsfremstillingen fremgår det, at vikarbureauet så det som afgørende for udførelsen af arbejdet, at truckføreren kunne læse og forstå ord og tal. Et krav, der tidligere for virksomheden har vist sig, at tal- eller ordblinde ikke har kunne leve op til.

Den forklaring tog Ligebehandlingsnævnet dog ikke for gode varer, og derfor fik virksomheden ikke medhold i sagen.

Men selvom vikarbureauet har brudt loven, får det ikke nogle retslige eller økonomiske konsekvenser.

Eftersom kvinden aldrig søgte stillingen, kan Ligebehandlingsnævnet ikke kræve at virksomheden betaler nogen godtgørelse.

Ingen bøde er et problem

At vikarbureauet slipper for at skulle betale bøder og godtgørelse kan være et problem, mener jurist og chefkonsulent fra Instituttet for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen.

– Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om dette er en effektiv måde at håndhæve at virksomheder ikke forskelsbehandler ansøgere. Det virker til, at man har haft større fokus på at anerkende den enkeltes krænkelse frem for at afholde virksomheder fra at diskriminere, siger han.

Ifølge Nikolaj Nielsen er der stadig meget at tage fat på, når det kommer til diskrimination af handicappede på arbejdsmarkedet.

– Selvom vi har forskelsbehandlingsloven, så er der alligevel mange fordomme om folk, der har et handicap. Som regel handler det om, at virksomheder er bange for om, det kræver for meget tilpasning fra deres side af, når handicappede skal ansættes, siger han.

Powered by Labrador CMS