Krav: Omar skulle have været mentalundersøgt

Omar El-Hussein tøvede ikke.

22. november 2013 var han netop steget på S-toget, da han resolut gik op bag sit offer og borede en kniv godt 12 centimeter ned i en persons venstre lår og balle. Knivstikket flænsede en pulsåre så voldsomt, at offeret var tæt på at dø.

I den efterfølgende retssag forklarede Omar El-Hussein, at han muligvis forvekslede offeret med en anden person, mens offeret berettede, at han ikke kendte Omar El-Hussein. Aldrig havde han set ham før.

Omar El-Hussein forklarede senere, at han den pågældende dag i S-toget havde røget hash, og at han led af angst og paranoia. »Det var særlig slemt, når han var i det åbne rum,« fremgår det af dombogen. Han hørte råb og følte, at nogen ville overfalde ham, lød begrundelsen.

Det er langtfra normalt, at en gerningsmand ud af det blå begår voldsomme angreb på ofre, som gerningsmanden aldrig har mødt. Og det er episoder som denne, der nu får en ekspert til at spørge, hvorfor Omar El-Hussein aldrig blev mentalundersøgt. Om han i virkeligheden var psykisk syg og burde have været i behandling, da han for halvanden uge siden udførte to attentater i København?

22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbte i weekenden 14.-15. februar filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan, hvorefter Omar El-Hussein selv mistede livet efter en længere skudveksling med politiet på Nørrebro.

»For mig at se havde sagen i høj grad de kendetegn, som i overensstemmelse med de generelle retningslinjer normalt fører til en mentalundersøgelse,« siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Den øverste anklager i Danmark, Rigsadvokaten, formulerede i 2007 retningslinjer for, hvornår en mentalundersøgelse er nødvendig.

Efter episoden i S-toget blev Omar El-Hussein sigtet og tiltalt for forsøg på manddrab og efterfølgende dømt for vold af »særlig rå, brutal og farlig karakter«. Og både påstanden om manddrab og grovere meningsløs form for vold kan hver især udløse en mentalundersøgelse, fremgår det af Rigsadvokatens anbefalinger.

Desuden vil det være »formålstjenligt« at gennemføre en mentalundersøgelse, hvis »kriminaliteten må antages at være begrundet i, at stof- eller alkoholmisbrug har ført til alvorlig psykisk forstyrrelse,« skriver Rigsadvokaten.

Det skete ikke i Omar El-Husseins tilfælde. Han blev aldrig mentalundersøgt, men blot personundersøgt i juni 2014, og den undersøgelse vurderede ham som en modvillig fange, der ikke ville samarbejde og var »meget indesluttet«. Personundersøgelsen fik en psykiatrisk konsulent til at konkludere, at den sigtende var »velbelyst rent mentalt«, og at der ikke var behov for, »at sigtede mentalundersøges, inden sagen afgøres«.

Det undrer juraprofessor Jørn Vestergaard:

»Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent fandt ikke behov for en mentalundersøgelse, men konstaterede dog, at Omar ikke var særlig samarbejdsvillig, at han under varetægtsperioden havde været udelukket fra fællesskabet på grund af voldsom adfærd, og at der var tegn på misbrug af cannabis. Så at retten ikke af egen drift iværksatte en mentalundersøgelse er for mig at se en gåde,« siger Jørn Vestergaard.

Spørgsmålet om mentalundersøgelse er ikke simpel matematik, der kan sættes to streger under, forklarer Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri. Han har mere end 15 års erfaring med at foretage mentalundersøgelser.

»Det, der taler for en mentalundersøgelse i forbindelse med sigtelsen, er, at der er tale om alvorlig kriminalitet. Det er et forsøg på fjerndrab, altså at gerningsmanden ikke kender sit offer. Derudover forklarer han, at han følte sig truet, overvåget og usikker. Vi ved også, at han er indesluttet og ikke har lyst til at medvirke. Endelig havde han et misbrug af cannabis,« siger Lars Søndergård.

En vaklende opvækst

Han nævner også, hvad der taler imod en mentalundersøgelse:

»Han er velkendt med affekteksplosiv, personfarlig adfærd, og han har tidligere begået tilsvarende forbrydelser. Han kan godt være personlighedsforstyrret og afvige meget fra sociale normer uden at være psykisk syg. Det ville en mentalundersøgelse i øvrigt også afklare.«

Knivstikket i S-toget i november 2013 var ikke første gang, at Omar El-Hussein agerede voldeligt. Han har tidligere fået en voldsdom, og klassekammerater fra Omar El-Husseins tid på VUC i Hvidovre har fortalt, hvordan han reagerede pludseligt og vredt, ligesom andre kilder har berettet om tilfælde, hvor Omar El-Hussein spontant har angrebet chauffører, biler og andre personer.

Gennemgår man Omar El-Husseins livsbane, tegner der sig i det hele taget et billede af en vaklende opvækst. Forældrene er palæstinensiske flygtninge. De blev skilt. I de tidlige teenageår flyttede Omar El-Hussein i en kortere årrække til Jordan, men kom tilbage til Danmark. Fra 17-årsalderen indledte han sin kriminelle kurs. Talrige indbrud, stjålne biler, flugt fra varetægtsfængsling og våbenbesiddelse. I december 2014 fik han to års fængsel for knivstikket i S-toget og våbenbesiddelse, men anklagemyndigheden ville have ham dømt for forsøg på manddrab. Da Omar El-Husseins advokat først havde mulighed for at møde i retten i august 2015, og Omar El-Hussein allerede havde afsonet 11 måneder, endte Østre Landsret med at vurdere, at han risikerede at sidde varetægtsfængslet for længe. 30. januar i år blev Omar El-Hussein løsladt. 15 dage senere angreb han på Østerbro og i indre by.

Da angrebene i København forrige weekend blev omtalt i nyhederne, overvejede ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet Dorte Sestoft netop, om den 22-årige formodede gerningsmand havde været til mentalundersøgelse på klinikken. Kriminalitetens alvorlighed og hans unge alder gav hende den tanke, fortæller hun.

»Hvis man var påvirket af rusmidler, og det mistænkes at være skyld i konstante eller forbigående psykotiske symptomer, undersøger vi det nærmere ved grundige samtaler og forskellige test. Vi vil for eksempel spørge, om man har hørt stemmer, følt sig overvåget eller haft tvangstanker,« siger Dorte Sestoft.

Slap ud af myndighedernes søgelys

Eva Smith, professor emeritus i straffeproces ved Københavns Universitet, henviser til, at flere undersøgelser viser, at en betydelig del af unge kriminelle netop bærer på psykiatriske diagnoser.

»Jeg vil ikke sige, at det er åbenbart, at der skulle have været lavet en mentalundersøgelse af Omar El-Hussein. Men præmisserne for at foretage en mentalundersøgelse var til stede. Det skyldes især, at hans voldshandlinger virkede meget umotiverede, og at der generelt ikke var grund til at tro, at han var inden for det normale. For mig står han ikke som en ægte terrorist, men mere som de vanvittige amerikanske unge, der angriber deres egne skoler. De går efter skolerne, fordi de bliver mobbet; Omar El-Hussein gik efter dem, der i hans øjne havde ydmyget hans profet og taget hans land fra ham,« siger Eva Smith.

Eva Smith understreger dog, at selv hvis en mentalundersøgelse havde konkluderet, at Omar El-Hussein var uberegnelig, havde samfundet muligvis stået med et problem før eller siden.

»Ud fra hvordan han er blevet beskrevet, mener jeg bestemt ikke, at han var så syg, at man kunne have anvendt tvangsforanstaltninger, eksempelvis indlæggelse eller forvaring,« siger Eva Smith.

Den manglende mentalundersøgelse er ikke den første kritik i efterspillet om Omar El-Hussein.

Det er også blevet fremhævet, at Kriminalforsorgen faktisk advarede om, at han var blandt mulige radikaliserede indsatte i fængslet. Alligevel slap han ud af myndighedernes søgelys, da han blev løsladt i januar.

Juraprofessor Jørn Vestergaard opremser perspektiverne, hvis systemet havde valgt at foretage en mentalundersøgelse.

»Den kunne for det første have bidraget til at belyse risikoen for, at han igen ville foretage voldshandlinger. For det andet kunne en sådan undersøgelse have afdækket behovet for sikkerhed og behandling i bred forstand, både under varetægtsopholdet og under efterfølgende afsoning. Hvis retten havde været klar over, at han var en omvandrende, tikkende bombe, ville man formentlig have fundet et tidligere tidspunkt til behandling af ankesagen, om nødvendigt ved skift af forsvarer. For kriminalforsorgen kunne det også være nyttigt at have det mere dybtgående billede, som tilvejebringes med en mentalundersøgelse,« vurderer Jørn Vestergaard.

Hverken Kriminalforsorgen eller Statsadvokaten i København har ønsket at kommentere denne artikel.