Krasnik: Politi og politikere har svigtet jøderne

Hvorfor var Det Jødiske Samfund selv nødt til at bede politiet om at sende betjente til synagogen i Krystalgade efter angrebet mod Krudttønden lørdag?

Det er blandt de spørgsmål, journalist, forfatter og debattør Martin Krasnik rejser i en kommentar i Weekendavisen, hvor Deadline-værten skoser myndighedernes arbejde med at sikre de jødiske institutioner i Danmark.

»Kunne man have forhindret, at Dan Uzan blev skudt? Eller rettere: Har myndighederne beskyttet Det Jødiske Samfund i Danmark? Det, der skete – eller ikke skete – i Krystalgade, skal ses som den triste kulmination på flere års nølen og skuldertræk fra myndighedernes side,« lyder det blandt andet fra Martin Krasnik i indlægget.

Han fremhæver bombeangrebet på synagogen i 1985 som et eksempel på truslen mod de danske jøder.

»Disse angreb har en lang historie i hele Europa: I Danmark blev synagogen angrebet med en bombe i 1985, hvor syv blev kvæstet. Men Det Jødiske Samfund har alligevel selv skullet tage sig af den grundlæggende sikkerhed ved deres institutioner. Den ene årgang efter den anden af unge mænd fra menigheden har stillet som vagter ved for eksempel synagogen,« skriver Martin Krasnik.

Efter Gaza-konflikten i sommer meldte Det Jødiske Samfund om en tiltagende hetz mod menighedens medlemmer rundt omkring i København. Det fik jøderne til at bede om en fornyet sikkerhedsvurdering, men den opfordring tog daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) for let på, anfører Krasnik. Heller ikke efter angrebene i Paris, hvor der blandt andet blev taget gidsler i en kosher-butik, reagerede myndighederne tilfredsstillende, mener Deadline-værten.

»Efter dobbeltangrebet på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris 7. januar bad den jødiske menighed om en specifik vurdering af sikkerheden omkring jødiske institutioner i København. Men heller ikke da kom nye anbefalinger fra politiet. De mødte op ved lørdagsgudstjenesten to gange i januar, men der var ingen øget, synlig sikkerhed ved skolen eller ved andre arrangementer i ugens løb,« skriver han og konkluderer:

»Det er i det lys, man skal se nedskydningen af Dan Uzan. Man kan ikke forklare myndighedernes manglende reaktion med situationens panik. Naturligvis skulle politiet have overtaget sikkerheden omkring synagogen og sendt Dan Uzan hjem. Selvfølgelig skulle gaden have været spærret af og cafeerne lige over for synagogen lukket. Selvfølgelig skulle en svært bevæbnet mand ikke kunne gå helt op til synagogen, samtidig med at der var en fest i gang inde i menighedshuset, og skyde Dan Uzan i hovedet.«

»Hvorfor blev en fest for 14-årige jødiske piger overhovedet gennemført under den mest minimale beskyttelse, man kan forestille sig,« spørger Martin Krasnik, der mener, at forklaringen skal findes i mange års » fodslæberi« og »arrogant skuldertrækken«.

Havde gerningsmanden været mere agressiv og organiseret eller haft en makker kunne det være endt i en »katastrofe«, skriver han, og af samme grund bør det have konsekvenser:

»Det er dybt tragisk. Og det er skandaløst, hvis det ikke får konsekvenser for de ansvarlige«.