Annonce
Kran vælter gennem tag: Mindst 62 dræbt
Mindst 62 personer meldes dræbt, efter en kran fredag væltede ned i en moské i Mekka.
Det oplyser saudiarabiske myndigheder på Twitter, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Samtidig meldes 30 personer at være kommet til skade ved ulykken.
Annonce
Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget ulykken. Men billeder på sociale medier viser en stor kran, der angiveligt bryder gennem taget på moskeen.
Ulykken sker forud for den årlige pilgrimsvandring senere på måneden. Her ventes tusindvis af muslimske pilgrimme fra hele verden at valfarte til Mekka. Sidste år indskrænkede myndighederne antallet af tilladelser til pilgrimme på grund af, at moskeen var i gang med at blive udvidet.
BNB/Reuters