Kraftige mænd røvede Rema 1000
Rema 1000 i Randers var i aftes udsat for et røveri. Personalet blev tvunget til at åbne et pengeskab.
To mænd begik i aftes klokken 21.49 røveri mod Rema 1000 på Oust Møllevej i Randers.
Mændene gik truede personalet ved bagindgangen med et koben for at komme ind og få dagens omsætning. De fik personalet ind i lokalet og truede dem til at åbne pengeskabet, hvorfra de fik et kontantbeløb.
Pengene var i en sort sportstaske, som gerningsmanden medbragte.
De to gerningsmænd beskrives som:
A: mand, 160-165 centimeter høj, almindelig til kraftig af bygning, talte dansk, iført mørk jakke og bukser samt et gråt tørklæde foran ansigtet, medbragte et koben.
B: mand, 190 centimeter, kraftig af bygning, talte dansk, iført mørkt tøj.
Gerningsmændene forlod stedet af bagindgangen.
Et vidne har på et skovstykke i nærheden set en ældre personbil, formentlig en lyseblå Peugeot. Den kan være anvendt af gerningsmændene.
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på 1-1-4.