Kraftig vind fik hænger til at vælte

Her ses hængeren, der var væltet på Grindstedvej ved Holsted. Foto: Syd- & Sønderjyllands Politi.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det blæser en del derude – så kraftigt, at hængeren på en lastbil væltede nær Holsted i Sydjylland.

En hænger på en lastbil væltede mandag eftermiddag på Grindstedvej nord for Holsted. Det er landevejen mellem Holsted og Grindsted.

Den kraftige vind fik fat i hængeren, der væltede og endte i den faretruende situation, at den kunne vælte over i den modsatte vejbane.

– Vi spærrede Grindstedvej og efter en times tid fik vejhjælpen hængeren på ret køl igen. Lastbilen kunne herefter fortsætte sin tur, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til Newsbreak.dk.

I morgen bliver det endnu mere blæsende. DMI varsler kuling med risiko for vindstød af stormstyrke på Lolland Falster, Sydfyn, Sydvestjylland, Sønderjylland, Næstved, Vordingborg, Kalundborg, Slagelse, Assens, Kolding og Ringkøbing-Skjern samt Bornholm.

 

Powered by Labrador CMS