Kraftig kritik af første etape asylstramninger

Udemokratisk panikløsning, der truer retssikkerheden og danske værdier. Kritikken hagler ned over regeringens første etape af asylstramninger.

Under 24 timer efter regeringen tirsdag aften landede en delaftale om 13 asylstramninger, har Folketinget onsdag hastebehandlet lovforslagene.

Planen er, at de første stramninger allerede træder i kræft i weekenden, og med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ord ser regeringen sig nødsaget til at dæmme op for flygtningestrømmen »med alle de midler, som vi kan tage i brug«.

Men det er ikke alle, der har lige travlt med at haste stramningerne igennem.

Sætter grundlæggende retsprincipper over styr

Venstrefløjen anklager regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative og Socialdemokraterne for at sætte grundlæggende retsprincipper over styr, og kritikken bakkes op af organisationer uden for Christiansborg.

Det er især forslaget om at give politiet mulighed for at suspendere de gængse krav om domstolsprøvelse for frihedsberøvede udlændinge, der vækker bekymring.

Det er »et brud med retsstatsprincippet«, lyder det fra den liberale tænketank Cepos. Og hos Dansk Flygtningehjælp anklager generalsekretær Andreas Kamm regeringen for at pille ved »grundsøjlen i retssamfundet«.

Mulighed for at frihedsberøve udlændinge i længere tid

Som det er i dag kan politiet frihedsberøve en udlænding i op til tre døgn, inden vedkommende skal stilles for en dommer.

Med aftalen får politiet mulighed for at frihedsberøve udlændinge i længere tid, hvis det eksempelvis bliver nødvendigt at holde et større antal udlændinge tilbage på én gang, så det ikke er muligt at få dem alle for en dommer inden for fristen.

Forlader værdigrundlaget

Selv om Andreas Kamm har forståelse for, at man i tilspidsede situationer må gå pragmatisk til værks, mener han, det er at forlade sit værdigrundlag.

»Vi kan ikke have myndigheder, der kan frihedsberøve folk på ubestemt tid. Det mistænker jeg ikke de danske myndigheder for at ville, men det er et frygteligt skridt at tage,« siger han.

Andreas Kamm kritiserer også, at stramningerne hastes igennem – høringsfasen er så kort, at »politikerne dårligt nok selv når at sove på det«, mener han.

En kritik, Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), istemmer sig.

»Det betyder, at folketingsmedlemmerne ikke har en reel mulighed for at sætte sig ind i lovforslagene, som er mere end 100 sider langt. Det betyder også, at civilsamfundet som for eksempel dommere, advokater og menneskeretsorganisationer ikke har en jordisk chance for at komme med indsigelser,« siger hun.

LA: – Nødvendigt at vi er klar

Normalt advarer Liberal Alliance mod at haste sager gennem Folketinget, men med asylaftalen er det anderledes, mener politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA):

»Det er nødvendigt, at vi er klar, hvis ændringer i Sverige eller Tyskland medfører en ophobning af flygtninge og migranter i Danmark, som vi så i begyndelsen af september. Det er noget, der kan ske igen meget pludseligt, og derfor er der behov for hastelovgivning.«

R: – Drop panikken

De Radikale opfordrer til gengæld aftalepartierne til at droppe panikken.

»Jeg synes, det er udtryk for, at man mangler at holde hovedet koldt. Vi er ikke i undtagelsestilstand i Danmark. Eller er vi? Jeg synes, det er med til at mistænkeliggøre flygtninge som gruppe,« siger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

Et andet kritikpunkt går på, at aftalen vil gøre det muligt at hyre private vagtfirmaer til at hjælpe myndighederne med håndteringen af asylansøgere.

Regeringens udspil indeholdt i alt 34 asylstramninger, og der forhandles nu videre med de øvrige aftalepartier om de sidste 21.