Kræftfremkaldende kulbrinte fundet i denne spegepølse
Den spegepølse skal du absolut ikke spise.
Den hører vel nærmest til hvert et dansk frokostborg – spegepølsen.
Men har du en sønderjysk af slagsen fra Delia liggede, så kan det være en god ide at tjekke nedenstående tekst: I et parti er grænseværdien for PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) overskredet.
PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) er stoffer, der kan være både kræftfremkaldende og genotoksiske (det vil sige skadelige for cellernes arveanlæg).
Det er alvorligt
Det er altså ikke for sjov, spegepølsen bliver tilbagekaldt.
– Vi kunne godt se, der var noget galt. Så i samarbejde med Fødevarestyrelsen valgte vi at trække spegepølsen tilbage med det samme, siger Morten Fenger, Produkt- & Kvalitetschef hos Delika, til Newsbreak.dk.
Med det mener han, at egenkontrollen altså røg helt op i det røde felt.
– De tal så alt for høje ud, som han udtrykker det.
Nu er prøverne sendt til et laboratorium til yderligere analyse.
Der er solgt i omegnen 12-1500 pølser i hele landet.
– Vi tager skraldet – og lader enhver tvivl komme forbrugerne tilgode, siger Morten Fenger.
Hvilken pølse?
Helt nøjagtig drejer det sig om Pålægs Slagteren sønderjysk salami.
Den har en nettovægt på 600 gram og er stemplet ‘Bedst før: 7/12-2018’.
Batch nummer: 07.12.2018 og EAN stregkode: 40877310.
Spegepølsen er solgt i Lidl-butikker over hele landet.
Forbrugerne rådes til at levere spegepølser fra dette parti tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem.