Kontanthjælp til flygtninge mere end fordobles i 2015

De samlede udgifter til flygtninge under integrationsprogrammet stiger markant i 2015, viser tal fra Social- og Integrationsministeriet.

Faktisk mere end dobles udgifterne, der forventes at stige fra cirka 1,5 milliarder om året til næsten 3,5 milliarder om året.

Selvom Venstres integrationsordfører anerkender, at det selvfølgelig er at udtryk for, at et stigende antal flygtninge kommer til Danmark, så kalder de meget høje udgifter på, at man sætter ydelsen til flygtninge ned.

»Vi synes, at man som flygtning skal begynde på det, vi før kaldte starthjælp, som er cirka på SU-niveau. Så kan man optjene ret til kontanthjælp, hvis man består en prøve i dansk, har haft et halvt års arbejde eller deltaget i det danske samfund ved at deltage i foreningslivet,« siger integrationsordfører Martin Geertsen (V), der altså gerne ser, at kontanthjælpssystemet får indbygget et incitament til at ville det danske samfund.

Men den holdning er formand for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Troels Ravn (S) uenig i.

»Der er ingen viden eller erfaringer, der viser, at det hjælper at få folk i arbejde ved at få en lavere ydelse. Til gengæld kan vi se, at det hjælper at komme i nyttejob, der gør vejen til det ordinære arbejdsmarked kortere,« siger han.

Troels Ravn tilskriver de øgede udgifter den større tilstrømning af flygtninge, mens Martin Geertsen mener, at en større ydelse til flygtningene har en del af skylden.

I december viste tal, at en flygtningefamilie nu får 10.000 kroner mere om måneden efter starthjælpen blev afskaffet.

»Vi synes ikke, at det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få kontanthjælp på niveau med folk, der har boet her hele livet. Derfor ser vi gerne en moderne starthjælp, hvor ydelsen er lavere indtil man optjener ret til mere,« siger Martin Geertsen.

Men Troels Ravn fastholder, at positiv motivation virker bedre end en lav ydelse.

»Der skal nogle andre ting til som for eksempel ikke at klientgøre folk. I Sønderborg har man en model, hvor flygtninge, fra første dag de kommer til Danmark, at får lavet en plan for det enkelte menneskes ressourcer og en plan for. hvordan man kan få det her menneske i gang, så man bibeholder og får udviklet de kompetencer, man har,« siger Troels Ravn.

Integrationsprogrammet hører under Beskæftigelsesministeriet og henvender sig til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Det består blandt andet af danskundervisning og »beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud«.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet, pligt til at deltage i programmets enkelte dele.

Og er man en af dem, der modtager kontanthjælp, kan man helt eller delvist at miste ydelsen, hvis de ikke deltager i programmet.

Den enkeltes integrationsprogram bliver aftalt i en såkaldt »integrationskontrakt«, som kommunen og udlændingen indgår sammen. Integrationskontrakten gælder, indtil man får tidsubegrænset opholdstilladelse.