Kongen var i det bedst tænkelige selskab
Willem-Alexander fejrede sin fødselsdag omgivet af alle sine fire piger
Når hollandske kong Willem-Alexander har fødselsdag, markeres det altid med festdagen 'Koningsdag', der i Holland er en officiel fridag.
Sådan var det også onsdag, hvor kongen blev 55 år.
De var der alle fire
Den officielle del, hvor kongen blev hyldet af sit folk, foregik denne gang i byen Maastricht og omegn, hvor fødselaren endda kunne glæde sig over at have selskab af sine allerkæreste.
Dronning Maxima og døtrene, kronprinsesse Amalia, prinsesse Alexia og prinsesse Ariana - de var der alle fire.
Ikke hverdagskost
Det er ellers ikke hverdagskost, at familien er samlet.
Nu 16-årige prinsesse Alexia, der er den mellemste af de tre døtre, bor nemlig i Wales, hvor hun studerer på den internationale skole United World College of the Atlantic, hvor hendes far i øvrigt også har gået.
Se billeder af den lille familie fra dagen herunder.