Kongehus ramt af corona
Et 'yngre' medlem af familien er testet positiv for covid-19
Kong Philippe og dronning Mathilde af Belgien har ryddet kalenderen fuldstændig og droppet alle planlagte arrangementer.
Det skriver Royal Central.
Årsagen er, at et medlem af familien er blevet testet positiv for covid-19.
Er begge testet negative
Kongeparret er efterfølgende også selv blevet PCR-testet og for begges vedkommende var prøverne heldigvis negative.
Alligevel har de, som en sikkerhedsforanstaltning, valgt at begrænse deres kontakt med omverdenen de kommende dage.
Et yngre familiemedlem
Der er ikke kommet oplysninger om, hvem det er, der er konstateret smittet, eller hvor hårdt den smittede er ramt.
Repræsentanter fra hoffet har dog fortalt, at der er tale om et 'yngre' familiemedlem.
Kongeparret er forældre til fire børn - kronprinsesse Elisabeth på 19 år, 18-årige prins Gabriel, 15-årige prins Emmanuel og prinsesse Eleonore på 13 år.