Kongehus i karantæne
En tredages rejse til Jordan har fået konsekvenser.
Det norske kongepar og flere regeringsministre i Norge skal i karantæne.
Det skriver det norske medie VG.
Artiklen fortsætter under videoen
Baggrunden er en tredages statsbesøg i Jordan.
Kongeparret vendte tilbage til Norge 5. marts – og må nu holde sig hjemme.
I Norge skal de, der har været uden for norden siden 27. februar i karantæne.
Det kom frem torsdag i en pressekonference med sundhedsminister Bent Høie og statsminister Erna Solberg.
Udover kong Harald og dronning Sonja deltog blandt andre også ministrene Ine Eriksen Søreide og Iselin Nybø.
– Jeg kan bekræfte, at udenrigsminister Ine Eriksen Søreide er i karantæne og arbejder hjemmefra, lyder det fra ministeriets kommunikationschef.
Udenrigsministeren har dog ingen symptomer.
Flere ministre i karantæne
Også landets justitsminister og udviklingsminister er efter rejser i karantæne.
Det norske kongehus af aflyst alle officielle arrangementer frem til påske.