Kong Harald falder foran Margrethe

Det norske kongepars anmkomst til Danmark blev pludselig dramatisk

Offentliggjort Sidst opdateret

Indledningen af det norske kongepars to dage lange, officielle besøg i Danmark blev ganske dramatisk.

Da de ankom med 'Kongeskibet Norge' her i formiddag, og kong Harald, støttet af en krykke, gik fra borde i Nordre Toldbod, hvor den danske dronning tog i mod på den røde løber, faldt han lige foran hende.

Kunne grine lidt af det

Med lidt hjælp kom han dog hurtigt op igen, og havde såmænd også overskud til at grine lidt af det hele.

Haralds og Sonjas besøg kommer efter han for nylig var indlagt på Rigshospitalet i Oslo på grund af en infektion.

Ses sjældent uden stok

Kongen har i det hele taget 'skrantet' noget gennem de seneste år.

Han er blandt andet blevet opereret i sit ene knæ, og bevæger sig stort set aldrig rundt uden stok.

På vej til modtagelsen af dronning Margrethe faldt den norske kong Harald på den røde løber.
På vej til modtagelsen af dronning Margrethe faldt den norske kong Harald på den røde løber.
Han blev heldigvis hurtigt hjulpet på benene igen.
Han blev heldigvis hurtigt hjulpet på benene igen.

 

Powered by Labrador CMS