Annonce
Koncerndirektør forlader Vestas
Den 39-årige koncerndirektør for vindmøllegiganten Vestas, Morten Albæk, forlader sin post senest ved udgangen af juni, skriver Børsen.
Fremover skal Morten Albæk være administrerende direktør i det nystiftede investerings- og rådgivningsselskab Voluntas.
Morten Albæk er uddannet filosof og kom i 2009 til Vestas efter en periode i Danske Bank. Under tidligere direktør for Vestas, Ditlev Engel, som var direktør fra 2005 til 2013, er Morten Albæk blevet betragtet som direktørens højre hånd og har ofte været i front ved fremlæggelse af Vestas’ regnskaber.
Annonce
Magasinet The Internationalist har fire gange kåret Morten Albæk til en af de 100 mest indflydelsesrige marketingsdirektører i verden.
BNB