Annonce
Kommuner og regioner på vej mod fusion
Kommunernes og regionernes foreninger er på vej mod en sammenlægning.
Berlingske Nyhedsbureau erfarer, at Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner fredag formiddag vil offentliggøre, at de går i gang med at undersøge mulighederne for en fusion.
KL er forening for de 98 kommuner, mens Danske Regioner organiserer de fem regioner. En eventuel sammenlægning vil betyde, at de får fælles ledelse og fælles politisk bestyrelse.
Annonce
Regionerne blev oprettet ved kommunalreformen i 2007 og har driften af landets sygehuse som deres helt store opgave. Flere partier på den borgerlige fløj har krævet regionerne nedlagt og sygehusene overdraget til staten.
BNB