Kommune svigter ofre for grusom incest

Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Rebild Kommune kritisres nu for at svigte med hjælpen til ofrene i den såkaldte Rebild-sag.

18-årige Mai, den ældste datter fra Rebild-sagen, holdt ud i halvandet år i gymnasiet i Nordjylland. Selv om hun har gennemlevet noget af det værste, et menneske kan udsættes for. Mai og hendes mor bad kommunen om støtte til lektiehjælp, da hun fik svært ved at følge med på grund af sin voldsomme fortid.

Men forgæves, selv om kommunen havde lovet hjælp. Og i januar i år meldte Mai sig ud af gymnasiet.

Rebild-sagen rummer nogle af danmarkshistoriens værste elementer af incest, blodskam, pædofili og vold. Kommunen indrømmede i 2012, at den lod børnene i stikken ved at ignorere adskillige advarsler om, at der var tegn på systematiske overgreb i familien med ti børn.

Et godt liv

Den daværende Venstre-borgmester, Anny Winther, lagde i forbindelse med dommen over faderen i 2012 stor vægt på, at kommunen skal gøre alt for at hjælpe børnene til at få et godt liv. Den forpligtelse har kommunen langt fra levet op til, vurderer flere politikere ifølge Berlingske.

»Den her pige er blevet ansigtet på, hvad der sker, når velfærdssamfundet fejler – både før og efter. For alt det, der ikke må ske, sker alligevel. Og nu er der noget, der tyder på, at det eneste, den her familie kan få, er en lidt forkølet og halvhjertet hjælp,« siger Pernille Skipper (Ø), Enhedslistens socialordfører.

»Det er imponerende, at den her unge pige har overskud til at stå frem efter alt det, hun har været igennem. Hun har en indre styrke, der er helt fantastisk,« siger Karin Nødgaard (DF), Dansk Folkepartis socialordfører.

Karin Nødgaard beskriver det som »et klart svigt«, hvis noget så relativt enkelt som lektiehjælp ikke engang er blevet sat i værk.

»Noget tyder på, at kommunen – efter at have erkendt sit ansvar – ikke har fulgt ordentligt op efterfølgende. Og det er meget frustrerende. Når der er tale om en familie, der har oplevet så enorme svigt, så mener jeg, det er en myndighedsopgave at sætte alt ind på at hjælpe dem både som gruppe og som individer. De skal have alt den hjælp, som, de føler, vil kunne hjælpe dem,« siger hun.

En lang boksekamp

Mais mor skildrer familiens forhold til kommunen som »en lang boksekamp«, hvor familien har følt sig svigtet igen og igen:

»Vi kæmper med systemet konstant og hele tiden,« siger hun.

Mai har stadig ikke været i et vellykket terapi- eller psykologforløb. Enten har psykologerne opgivet hende, eller hun har opgivet dem. Samtidig har familien haft et stort antal skiftende sagsbehandlere.

»Fem-seks stykker over ti år,« siger Mais mor.

Ud over lektiehjælpen er et andet eksempel på kommunens fodslæbende hjælp familieterapi, påpeger moderen. Det var meningen, at familien skulle i familieterapi. En del drenge, der har været udsat for seksuelle overgreb og ikke får professionel hjælp, bliver ifølge eksperter selv krænkere. Men terapien er aldrig blevet til noget.

»Vi har presset på og presset på og presset på. Men det er strandet hos kommunen,« siger Mais mor.

Fyringer efter Rebild-sag

Enhedslistens Pernille Skipper siger i den forbindelse:

»Brødrene er jo ikke bare potentielle krænkere. De er også ofre for noget virkelig forfærdeligt. Og de skal jo have den hjælp, de har brug for, hvis de skal have en chance for at komme videre i livet.«

Socialordføreren peger på, at der generelt er problemer i kommunernes sagsbehandling:

»Overordnet set handler det her om, at vi har nogle systemer, der er alt for pressede rent økonomisk. Både i forhold til den indsats, den enkelte sagsbehandler skal yde, og antallet af mennesker, de her sagsbehandlere skal overskue,« siger hun og foreslår derfor et loft over, hvor mange mennesker den enkelte sagsbehandler maksimalt må have ansvaret for.

Rebild-sagen har ført til dyb selvransagelse i Rebild Kommune. Kommunen fyrede i april 2012 tre kommunale chefer på baggrund af en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte. Rapporten påpegede en række alvorlige fejl i ledelsen af hele området med udsatte børn og voksne. De samme graverende fejl i topledelsen blev allerede påvist i en rapport fra Deloitte i 2010.

En undersøgelse fra Ankestyrelsen slog ligeledes fast, at Rebild Kommune havde begået en række alvorlige fejl i familiens sag. Eksperter tæt på sagen vurderer, at kommunen måske undlod at tvangsfjerne børnene, fordi det ville være en bekostelig affære for kommunen.

Borgmester vil ikke kommentere

Leon Sebbelin (R), nuværende borgmester i Rebild Kommune, siger, at han hverken kan eller må kommentere konkrete sager.

Spørgsmål: Men har kommunen ikke et ansvar for at råde bod på de forsømmelser, som den har erkendt i Rebild-sagen?

»Jo, det har vi. Men vi skal operere inden for lovens rammer.«

Ulrik Andersen, der er direktør i Rebild Kommune og blandt andet har ansvar for det sociale område, uddyber:

»Vi har en forpligtelse til at følge op og på bedste vis hjælpe familien. Jeg har ikke kendskab til de enkelte terapiforløb og må ikke udtale mig om konkrete sager. Men vi har en forpligtelse til at følge op,« siger han.

Kommunalchefen mener, at der kan være behov for at justere og udvide muligheden for at hjælpe voksne over 18 år, der i deres barndom har været udsat for overgreb.

»Vi må vurdere, også i forbindelse med konferencen om voldsramte familier i denne uge, om krænkede og krænkere over 18 år får nok hjælp fra det offentlige. Også i et længere, forebyggende perspektiv.«

Powered by Labrador CMS