Kommune lukker populær burgerbar med øjeblikkelig virkning
Naboer og overboer har været generet af både larm og lugt.
Burgerbaren Murphy’s Burger Joint i Nørregade 28 er lukket med øjeblikkelig virkning.
Det har Aarhus Kommune valgt at gøre på baggrund af besøg i lejligheden over burgerbaren.
Her har man nemlig konstateret, at beboerne er generet af støj- og lugtgener i en sådan grad, man altså har valgt at lukke restauranten.
Det oplyser burgerbaren på sin Facebook-side.
Det er dog ikke kun i lejligheden over restauranten, hvor der er problemer.
I brevet fra Aarhus Kommune, som Murphy’s Burger Joint har lagt op på sin Facebook-side, står der også, at andre beboere i nærheden er plaget af samme gener.
I brevet står også, at overholdes påbudet om lukningen ikke, kan det medføre en politianmeldelse.
Murphy’ Burger Joint flyttede for at halvt år siden til de nye lokaler i Nørregade.
– Det har været en meget lang og svær start i de nye lokaler, siger ejeren af burgerbaren Omar Oskarsson til Århus Stiftstidende og forklarer, at de har brugt det samme udstyr som i de gamle lokaler, men at det åbenbart ikke har været nok.
Ejeren bebuder også, at han er ked af de gener, der har medført for naboerne.
Allerede før åbningen i lokalerne var restauranten ramt af uheld omkring udsugningen. Det gjorde, at åbningen blev udskudt til 6. januar.
Ejeren regner med, at Murphy’s Burger Joint åbner igen i løbet af et par uger.