Kommission peger på embedsmænd i skattesag

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Skattesagskommission har ikke opklaret, hvem der lækkede Thornings skattepapirer. Flere embedsmænd får kritik.

Skattesagskommissionen kritiserer flere embedsmænd for deres behandling af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag. Det fremgår af kommissionens beretning, som mandag blev afleveret til justitsminister Mette Frederiksen (S).

Kommissionen har dog ikke kunnet opklare, hvem der stod bag lækket af Helle Thorning-Schmidts skattepapirer til B.T. Kommissionen har heller ikke fundet tegn på magtfordrejning. Det var kommissionens hovedmål at afdække netop de ting.

Den skarpeste kritik er rettet mod daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, som ifølge “en samlet vurdering har involveret sig i Skat Københavns behandling af sagen på en måde, der strider mod kompetencereglen i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1.”

/ritzau/

Powered by Labrador CMS