Køler du mad forkert? Risikerer dødelig bakterie
Den berygtede madforgiftningsbakterie - bacillus cereus - kan vokse frem, hvis du ikke køler din mad på den rigtige måde.
Bacillus cereus er formentlig ikke en bakterie, hvis navn vækker genklang hos de fleste danskere.
Imidlertid er det en bakterie, det er rigtig fornuftigt at sætte sig ind, hvordan man undgår.
Bacillus cereus er således en af de bakterier, der kan give en gedigen omgang madforgiftning – faktisk har bakterien flere menneskeliv på samvittigheden ifølge Samvirke.
Bakterien er sporedannende og findes naturligt i jordbunden, hvor den derfra kan overføres til især vegetabilske fødevarer ifølge Fødevarestyrelsen.
Derfor opstår bacillus cereus
Bakterien opstår primært, fordi man ikke har kølet sin mad ned på den rigtige måde. Her spiller tempoet en afgørende rolle.
Det er vigtigt, at man sørger for at maden er kølet ned til 10 grader efter maksimum tre timer.
Det vil sige, at man ikke bør nøle for meget, før man sætter eventuelle madrester i køleskabet.
I galleriet ovenfor kan du se en helt præcis guide til, hvordan du køler din mad ned på den bedst mulige måde for fødevaresikkerheden.
Her findes bakterien
Ifølge Fødevarestyrelsen ses bakterien oftest i korn, mel, melprodukter og krydderier.
Artiklen fortsætter under videoen
Samvirke skriver desuden, at også kogt ris og pasta er i højrisikogruppen for bakterien.
Mælk kan også indeholde bacillus cereus.
Symptomer på madforgiftning
Bakterien kan forårsage to forskellige madforgiftninger ifølge Fødevarestyrelsen.
Den mest almindelige giver diarré og mavesmerter, og her vil symptomerne vare cirka 12 timer.
Det andet giver kvalme og opkastning og vil typisk vare et til to døgn.
FAQ:
Hvad er bacillus cereus?
En sporedannende bakterie, der kan forårsage madforgiftning.
Hvordan opstår bacillus cereus?
I private husholdninger opstår bakterien primært, fordi man køler sine madvarer korrekt.
Hvor findes bakterien?
Korn, mel, melprodukter, krydderier, kogt ris og pasta samt mælk.
Hvad kan man gøre for at undgå bacillus cereus?
Korrekt afkøling af maden er essentiel, hvis du vil undgå bakterien. I galleriet ovenfor artiklen kan du se gode råd til, hvordan du gør.
Hvad er symptomerne på madforgiftning?
Diarré og mavesmerter – samt kvalme og opkastning.