Kolding Kommune fejer vejene

Vogne som denne bliver sendt ud på vejene i uge 16. Foto: Kolding Kommune
Offentliggjort Sidst opdateret

Kolding Kommune er kommet i forårsstemning: Nu skal vejene fejes

Det er forår og der er brug for renhold af vejene. Derfor udfører Kolding Kommune kantstensfejning langs de offentlige veje. Indtil nu er kommunens mindre byer blevet fejet, i uge 16 kommer turen til Kolding By.

Der ligger store mængder sand og andet materiale i rendestenen og på tilstødende cykelstier efter efterårets og vinterens aktivitet. Trafikken på vejene fører sand og grus med sig, og der bliver desværre også smidt en del affald på gader og stræder. Det gør kommunen nu en indsats for at fjerne.

Rengøringen af vejene udføres med feje-/sugebiler på strækninger med kantsten og med fejemaskine på cykelstier. Det er i foråret både på de større vejstrækninger og en lang række boligveje, fejningen foregår.

Det tilstræbes, at arbejdet udføres med så lille gene og så stor sikkerhed for trafikanter og grundejere som muligt. Vi beder bilister og øvrige trafikanter vise hensyn og holde afstand, når vi kommer forbi.

Mens forårsfejningen står på, vil det være en stor hjælp, hvis bilister så vidt det er muligt parkerer bilen på egen grund, i stedet for ved kantstenen. Det betyder, at fejebilen har mulighed for at komme helt ind til kantstenen og gøre ordentligt rent.

Kommunen udfører rengøringen langs de kommunale veje. Grundejere har pligt til at renholde fortovet ud for egen grund.
Rengøring af private fællesveje udføres af de tilstødende grundejere, en grundejerforening eller et vejlaug i området

Powered by Labrador CMS