Annonce
København vrimler med politi
København vrimler torsdag med politi og helikoptere. Det skyldes en øvelse.
Det meste af torsdag vil det vrimle med politi omkring Idrætsparken og Østerbro.
Årsagen er, at politiet har iværksat en daglang træningsøvelse, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
– Under øvelsen vil der i perioder være helikoptere i luften over området. Københavns Politi er klar over det medfører støjgener, men vi håber på at alle har forståelse for, at det også i øvelsessammenhæng er nødvendigt at benytte helikoptere, skriver politiet.
Annonce
Øvelsen vil vare frem til klokken 16.30 og har til formål at øve samarbejde mellem afdelinger i politiet.
– Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå trafikale udfordringer i området, hvor øvelsen afholdes, skriver politikredsen.