Knogleskørhed: En skjult sygdom tusindvis af danskere lider af
Knogleskørhed er en sygdom, der ingen symptomer findes på, men som øger din dødelighed og koster samfundet en masse penge.
Knogleskørhed (også kendt som osteporose) er en tilstand, hvor knoglemassen og knoglestyrken i din krop er virkelig dårlig. Det betyder, at du kan brække en hånd eller en hofte ved belastninger, der normalt ikke ville betyde noget.
Der er ingen symptomer på sygdommen, inden det første knoglebrud indfinder sig, og man skal derfor være sin krop meget bevidst. Især, når alderen stiger. Har man brækket hånden i en situation, hvor det giver mening. Eller skete det uden synlig grund? Hvis det sidste er tilfældet, bør man blive undersøgt grundigt.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er især tre brud-typer hyppige hos folk, der lider af knogleskørhed; skader på hænderne, hofter og ryg. Sundhedsstyrelsen vurderer, at mindst 300.000 danskere lider af sygdommen. Ifølge Osteporoseforeningen er 450.000 danskere desuden ramt af knogleskøred uden at vide det. Med andre ord er knogleskørhed en folkesygdom.
Hvad er en folkesygdom?
En folkesygdom er, som navnet antyder, en sygdom, der er meget udbredt blandt den danske befolknings medlemmer.
Ifølge Denstoredanske.dk katgoriseres sygdomme som folkesygdomme, når de forekommer særligt hyppigt i en befolkning, altså hos mindst én procent af befolkningen.
De sygdomme, der kaldes folkesygdomme, har ændret sig meget hen over årene. I 1800-tallet var tuberkulose, mæslinger og gigtfeber eksempler på sygdomme, der slet ikke er så udbredte i dag, som de var dengang. I dag tegnes der et andet billede af, hvad vi rammes af.
Med andre ord er folkesygdomme altså ikke statiske størrelser. De kan – og vil – ændre sig, som tiden går. Statens Institut for Folkesundhed udgav i 2005 en rapport, hvor man kortlagde otte folkesygdomme.
De fleste danskere kommer til at stifte bekendtskab med en eller flere af disse sygdomme gennem livet. Enten på førstehånd eller gennem en pårørende.
Newsbreak.dk sætter for tiden fokus på de forskellige folkesygdomme, og du kan læse mere om de andre syv folkesygdomme i galleriet til denne artikel.
Mange er ramt af knogleskørhed uden at vide det
Som allerede skrevet vurderes det, at op mod 300.000 danskere lider af knogleskørhed. Der findes ingen opgørelse, der har et endegyldigt tal, hvilket hænger sammen med, at der er en hel del danskere, der er ramt uden at vide det.
Osteporoseforeningen vurderer, at hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år vil blive ramt af knogleskørhed. Noget af det mest forfærdelige ved sygdommen er, at der ingen symptomer er på den.
Du ved derfor først, om du lider af knogleskørhed, den dag du brækker en hånd, og en efterfølgende undersøgelse giver dig det nedslående resultat i form af eksempelvis en DEXA-scanning. Der er ingen ydre symptomer, ingen daglige smerter eller andet ubehag, man kan holde øje med. Dine knogler brækker “bare” lettere.
Dårlig levevis og øget dødelighed
Der findes forskellige grunde til, at man kommer til at lide af knogleskørhed. Sygdommen er arvelig, men man kan også selv være skyld i at ende med osteporose, hvis man lever et usundt liv.
Hvis du ryger, drikker for meget eller skyr motion som pesten, placerer du automatisk dig selv i risikogruppen, og det er en gruppe af folk med øget dødelighed.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er dødeligheden blandt folk med knogleskørhed højere end folk, der ikke lider af sygdommen. Man har blandt andet foretaget undersøgelser af folk med hoftebrud og fundet frem til, at dødeligheden stiger, hvis man bliver ramt af et sådant brud. Hoftebrud er, som tidligere nævnt, blandt de primære brudformer hos folk med knogleskørhed.
I 2011 kostede sygdommen i alt samfundet 4,6 milliarder kroner. Da levealderen stiger i Danmark, og da det primært er ældre, der bliver ramt af sygdommen, er det et talt, der blot vil stige, som tiden gør. Osteporoseforeningen skriver, at knogleskørhed vil koste samfundet 7,1 milliarder i 2025 og 8,6 milliarder i 2040, altså næsten en fordobling siden 2011.
Til sammenligning koster diabetes samfundet 31 milliarder kroner om året, mens hjertekarsygdomme i 2014 kostede samfundet godt 6,1 milliarder kroner i omkostninger til sygehusindhandlinger.
Med andre ord er sygdommen en billig folkesygdom målt mod eksempelvis diabetes. Prisen stiger til gengæld i takt med vores levealder.
Behandling og forebyggelse
Der er rigtig mange måder, hvorpå man kan forebygge sygdommen. Osteporoseforeningen taler om en “knoglevenlig livsstil.” De opfordrer folk til at være fysisk aktive hele livet og til, at du bruger din krop aktivt hver dag.
Hvis du gør det, bliver dine muskler styrket sammen med dine led og dine knogler. Der er tale om en sygdom, man kan modarbejde langt hen ad vejen ved at leve et sundt og fornuftigt liv uden for mange øl og cigaretter.
Det har desuden været muligt at behandle sygdommen medicinsk i de seneste 20 år. Der findes en lang række forskellige behandlingsformer, og nye undersøgelser viser, at behandlingen ikke behøver følge en hele livet. Det store problem med sygdommen er, at så mange lider af den uden at vide det. Du bliver jo ikke behandlet for noget, du ikke ved, du fejler.
Kilder:
http://www.sst.dk/~/media/BF87E3527A194DD1B983B2C86E90BC2C.ashx
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/osteoporose-knogleskoerhed/