Knivbevæbnet mand truede vidne

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand var i går meget truende. Han viftede med en kniv og lavede hærværk på en kvindes bil.

En mand mødte i går ved 9.20-tiden op på en adresse i Store-Heddinge. Her råbte han efter en kvinde. Manden lavede hærværk på kvindens bil og virkede meget truende, idet han stod og svingede med en kniv, oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.

I følge politiet hænger det muligvis sammen med at kvindens ekskæreste – mandens far – i øjeblikket er varetægtsfængslet for trusler mod kvinden.

Den truende mand, der er 57 år og fra Store-Heddinge, blev en halv times tid senere anholdt. Han blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 7. maj.

Powered by Labrador CMS