Kniv fra populært computerspil er piv-ulovlige – bøde: 3.000 kroner

Knivene er populære på grund af et computerspil. Men ulovlige i Danmark.

Det er blandt andet knive, som det ses i spillet Counter Strike, der importeres. Og de er ulovlige. KLIK og se foto. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Det er blandt andet knive, som det ses i spillet Counter Strike, der importeres. Og de er ulovlige. KLIK og se foto. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er sådan set helt lovligt at have en ordentlig basse af en kniv til at tranchere juleanden. At gå rundt med samme våben på gaden kan dog give nogle problemer.

Sådan er det blevet, efter den nye knivlov blev indført.

Og samtidig kan politiet melde om danskeres forsøg på at importere ulovlige knive.

I galleriet over artiklen kan du se eksempler på de ulovlige knive. 

I årets første fire måneder fik Syd- og Sønderjyllands Politi hele 96 anmeldelser om import af ulovlige våben, blandt andet knive.

Den ulovlige import bliver opdaget i forbindelse med kontrol af post og pakker i Københavns Lufthavn.

52 af sagerne drejede sig om såkaldte halsknive – en kniv i en skede, som ved hjælp af et bånd hænges om halsen eller skulderen. Og på denne måde kan kniven trækkes med én hånd.

Ulovligt – på alle måder

Det er ifølge knivloven ulovligt at anskaffe våbnet, være i besiddelse af det, bære det samt anvende våbnet. Og straffen for at erhverve en halskniv er  3.000 kroner i bøde.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er det primært yngre mænd, som køber halsknive. Og de er slet ikke opmærksomme på, at det er ulovligt blot at være i besiddelse af våbnet.

– Ofte er der tale om, at de unge kender kniven fra computerspillet Counter-Strike. De vil så gerne have kniven i virkeligheden, uden at drømme om at tage den med i det offentlige rum. Og de er slet ikke klar over, at man kan blive straffet for blot at have anskaffet våbnet, oplyser politikommissær Torben Kloster fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der i stedet anbefaler de unge at nøjes med at se på våbnet på computerskærmen.

Ulovligt på offentlige steder

Nu er det ifølge knivloven tilladt at bære nogle knive og blankvåben på offentligt tilgængelige stedet, såfremt det sker som led i “erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål“, skriver politiet på sin hjemmeside.

Generelt gælder det, at det kræver en helt særlig tilladelse at bære skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 centimeter.

I nogle situationer er ganske tilladte knive dog ikke nødvendigvis lovlige at medbringe. I udgangspunktet er det nemlig – bortset de ovennævnte formål – ikke lovligt at medbringe knive og blankvåben på offentlige steder – overhovedet.

Særskilt lov

Selve knivloven blev en særskilt lov i april 2016, hvor den er tilføjet våbenloven. Lavinen begyndte dog at rulle allerede i maj 2014, da en forretning på Fyn blev dømt skyldig i at have begået brud på våbenlovgivningen.

Knive til salg i butikken var betegnet som tohåndsbetjente, men det blev ved selvsyn konstateret, at det rent fysisk var muligt at folde dem ud ved kun at bruge en enkelt hånd, og så klappede fælden.

Dommen dannede præcedens i en sådan grad, at Justitsministeriet i 2015 bad Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at haste-udarbejde en fælles indstilling til Justitsministeriet om, hvordan forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive kunne præciseres.

Nu lægger det altså fast, at en række knive er forbudt. Nogle defineres ved længde. (Se også galleriet).

Ifølge retspraksis måles et skarpt våbens klingelængde fra skæftet, således at man medregner et eventuelt krummende, uslebet stykke af bladet til klinge, idet et sådant stykke ved knivens anvendelse som stikvåben fungerer som en del af klingen“, lyder formuleringen.

Powered by Labrador CMS