Kløe kan afsløre alvorlige sygdomme

Når du pludselig oplever kløe kan du risikere, at det kan være et tegn på alvorlig sygdom.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kløe er ikke en selvstændig sygdom, da den ofte udløses på baggrund af en anden sygdom. Der er mange muligheder for en øget kløe, da det oftest opstår som symptom på en anden lidelse. Det er også grunden til, at det derfor kan have store konsekvenser, hvis ikke du undersøger kløen nærmere.

Hudsygdomme

En af de mest synlige årsager til, at din krop kløer er, hvis du har irriteret hud. Det kan være forårsaget af et udslæt, som du typisk vil kunne se på din hud i form af røde plamager. Men det er også muligt, at trangen til at klø skyldes, at du ikke har givet din krop nok fugt, og at den derfor er blevet tør.

Men det er ikke alle hudlidelser, der forårsager kløe, som du tydeligt kan se på huden. En af de mere skjulte hudlidelser kan skyldes, at man bærer rundt på enten lus eller fnat.

Alvorlige sygdomme

Det kan også være, at din kløe er et symptom på noget mere alvorligt. Faktisk kan kløe være en meget tidlig indikator for cancer, som kan vise sig lang tid før andre symptomer på sygdommen.

Kløe opleves også ved andre alvorlige sygdomme. Personer med sygdomme i leveren kan også opleve kløe og få en større lyst til at kradse. Men også folk, der lider af nyresygdomme, kan opleve stigende kløe. Dog er årsagen til, hvorfor det klør ikke afklaret endnu for nyresygdomme. Kløe kan opstå på grund af medicinsk indtag.

Psykologiske grunde

Kløe er en svær størrelse, fordi der er et utal af muligheder for, hvorfra kløen stammer. Det er ikke kun ved fysiske sygdomme, at kløe kan være en bivirkning. I flere psykiske lidelser spiller kløe faktisk også ind.

Parasitofobi er en paranoid mental lidelse, hvor patienten hele tiden oplever en fornemmelse af, at der kravler smådyr under huden på vedkommende. Der kan også forekomme kløe på baggrund af et øget psykisk pres, som særligt opleves ved unge piger, der gerne vil leve op til de høje standarder, som de sætter for deres udseende eller deres performance. Lidelsen kaldes ‘skin picking’. Derudover kan kløe også opleves ved patienter med tendens til selvskade.

Øget opmærksomhed

Det er ikke helt så let, for selv om kløe kan ligge til grund for flere sygdomme, kan det også opstå af ingenting. En øget lyst til at klø kan faktisk bare skyldes, at du ser én eller flere klø sig, eller du måske har hørt lus nævnt i en samtale, fordi det automatisk giver en association til kløe.

Behandling af kløe

Hvis du vil blive kvit med din kløe, så er der et overordnet råd. Et større fokus på en bedre hudpleje er et must. Det meste kløe forværres af tør hud, og derfor er det en god ide at finde body lotion frem og bruge den hyppigt, hvis man oplever en øget kløetrang. Men ligger der mere alvorlige sygdomme eller medicinering til grund herfor, så er behandlingen langt mere afvekslende og personlig.

Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at det kan være en god idé at holde sig fra krydret mad, psykisk stress og uldtøj, hvis man vil lindre kløen. Derudover er afkøling en god idé, da det mindsker kløetrangen.

Powered by Labrador CMS