Klimaet er i fokus i regeringens nye vejledning

Citathistorie: Information.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) følger nu op på finansminister Nicolai Wammens melding i fredags om nye samfundsøkonomiske klimaberegninger med en vejledning om, hvordan samtlige relevante lovforslag og større politiske initiativer fra nu af også skal vurderes for deres klimapåvirkning.

Når vi laver politik i Danmark, skal vi helt grundlæggende tage miljø, klima og naturhensyn ind på en måde, som det ikke har været gjort før, siger Dan Jørgensen, der tirsdag offentliggør sin nye Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur.

– Vi har i årtier været rigtig gode til at regne på alle økonomiske dimensioner af det, vi foretager os, og det er også fornuftigt, men nu bliver det suppleret med et meget bedre beslutningsgrundlag på det grønne.

Virkning fra nu

Den nye vejledning har ifølge Dan Jørgensen virkning fra nu, og det betyder, at konsekvensvurderinger af klimaeffekten fremover skal ledsage alle lovforslag og initiativer fra regeringen.

– Det betyder forhåbentlig, at vi kommer til at træffe nogle mere kvalificerede beslutninger – det vil for eksempel blive sværere at træffe beslutninger, som kan have negative grønne konsekvenser, uden at det er belyst.

I vejledningen defineres en række kriterier for, hvornår en formodet klima- eller miljøeffekt er så markant, at forslaget skal underkastes en konsekvensvurdering. Om CO2-effekten af lovforslag og politiske initiativer gælder det således, at skønnede udledninger på over 10.000 ton CO2 pr. år vil udløse en konsekvensvurdering i Klimaministeriet. Hvis forslaget indebærer estimerede udledninger på over 25.000 ton CO2 pr. år, ryger det desuden til vurdering i regeringens grønne udvalg, der har Dan Jørgensen for bordenden.

– Initiativer og sager på tværs af politikomrader, med væsentlig betydning for den grønne omstilling, (skal) som udgangspunkt forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling, hedder det i vejledningen.

– Så et socialpolitisk lovforslag skal fremover også gennemregnes for dets effekt på CO2-udledningen?
– Ja, alle ministerier skal nu sende deres forslag til høring i mit ministerium, hvis der menes at være klimaeffekter af det, de laver. Og hvis vi så skønner, at der er effekter over et vist niveau, skal forslaget også behandles i det grønne udvalg, siger Dan Jørgensen.

Et supplement

For andre miljø- og naturkonsekvenser af politiske forslag end de klimamæssige – for eksempel udledning til luften af svovldioxid, kvælstofilter og partikler eller udledning til vandmiljøet af kvælstof – har der siden 2005 eksisteret en vejledning, senest opdateret i 2018. Så den nye vejledning ændrer ikke på gældende lovgivning om miljøvurdering, men supplerer med de nye regler for klimamæssig vurdering af politiske initiativer.

Vejledningen fra Dan Jørgensens ministerium giver nogle pædagogiske eksempler på, hvilke forslag og initiativer der kan tænkes at udløse kravet om konsekvensvurdering. For eksempel skønnes 4.000-5.000 bilers kørsel i et år at føre til en udledning i størrelsesorden 10.000 ton CO2 – derfor vil et forslag om en ny vejstrækning, der udløser et sådant trafikspring, skulle underkastes en konsekvensvurdering.

– Det her gør det nemmere at træffe de rigtige grønne beslutninger, men det betyder selvfølgelig ikke, at grønne hensyn pr. definition overtrumfer alle andre hensyn. Vi skal stadig afveje alle hensyn over for hinanden, siger klimaministeren.

– Historisk har det bare været sådan, at man nok har skullet afveje forskellige hensyn, men man har kun belyst de økonomiske konsekvenser, ikke de grønne konsekvenser. Det skal vi gøre nu, og det kommer til at strømline tankegangen i hele statsadministrationen i retning af at tænke grønne konsekvenser.

– Med vejledningen og de nye konsekvensberegninger bliver det også nemmere at kigge os i kortene. Et eksempel fra den tidligere regerings tid er, at de fremlagde et kæmpe infrastrukturudspil til mange milliarder uden overhovedet at regne på klimaeffekterne af det. Det ændrer vi nu på. Vi ’mainstreamer’ den grønne tankegang på alle politikområder, siger han.

– Skal der også regnes CO2-effekt af det årlige finanslovsforslag?
– Når vi sidste år kunne sige, at det års finanslovsforslag ville indebære en udledning på 0,5 mio. ton CO2, så var det jo, fordi vi faktisk havde regnet på det, men det har bestemt ikke været sædvane tidligere og i særdeleshed ikke under borgerlige regeringer.

Skal ske automatisk

Tilbage i Svend Aukens (S) tid som miljø- og energiminister og med Poul Nyrup Rasmussen (S) som statsminister foretog Finansministeriet vurderinger af CO2-udledning som konsekvens af finanslovsforslag. Den praksis synes at være gledet i glemmebogen efter Anders Fogh Rasmussens (V) overtagelse af regeringsmagten i 2001.

– Nu har vi lavet et setup, der sikrer, at det sker automatisk, siger Dan Jørgensen.

– Det er dog ikke sådan, at vi laver et egentligt appendix til finanslovsforslaget med alle miljøberegninger. Men der vil være lavet beregninger, så når man sidder og forhandler delaftaler som led i finanslovsforhandlingerne – det kunne f.eks. være i Forskningsministeriet eller et andet ministerium – så vil det foregå på baggrund af bl.a. de her nye tal.

Den nye vejledning gør opmærksom på, at de CO2-mæssige konsekvensberegninger følger det såkaldte territorialprincip, som også er det, Danmarks mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 er defineret efter. Det betyder, at der ved nye lovforslag og andre politiske udspil alene regnes på udledninger inden for Danmarks grænser.

– Det vil sige, at danske virksomheders udledninger i andre lande ikke indgår, ej heller udledninger fra danskernes efterspørgsel på varer fra udlandet indgår (…) Hvad angår skibs- og luftfart, er det alene udledninger forbundet med indenlandsk transport omfattet af nationale udledninger opgjort i henhold til (FN’s klimakonvention) UNFCCC, det vil sige transport fra dansk havn/lufthavn til dansk havn/lufthavn, der vil indgå i de danske udledninger, præciserer vejledningen.

– Men vi er meget opmærksomme på det globale perspektiv, og vi er i gang med at udvikle metoder til, hvordan vi i forbindelse med vores basisfremskrivning til foråret også kan give en vurdering af nationens globale klimapåvirkninger, påpeger Dan Jørgensen.

Flere vejledninger

Den nye vejledning fra Klimaministeriet om CO2-konsekvensberegninger kommer parallelt med Finansministeriets melding om, at man fremover i sin egen såkaldte Vejledning til samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger vil tage afsæt i to CO2-priser.

Finansministeriet vil således ikke som hidtil kun anvende en lav CO2-pris, der afspejler det lave ambitionsniveau i EU’s målsætning om 39 procent CO2-reduktion i 2030, men også en højere pris, der afspejler den danske klimalovs 70-procentmål. En sådan højere omkostning for samfundet ved CO2-udledning vil i beregningerne betyde, at flere grønne projekter bliver samfundsøkonomisk rentable.

Som en anden ændring af sin praksis oplyser Finansministeriet, at der fremover – altid skal udarbejdes og præsenteres skøn for omkostningen pr. reduceret ton CO2 (den såkaldte ’skyggepris’), når der igangsættes nye projekter – også når de ikke direkte vedrører 70-procent-målsætningen.

Kendskabet til skyggepriserne for forskellige projekter til CO2-reduktion gør det således lettere at identificere de klimatiltag, der vil være billigst for samfundet.

– Formålet er, at klimahensyn altid inddrages, når der træffes politiske beslutninger om nye projekter, skriver Finansministeriet, hvis melding kommer efter kritik af den hidtidige praksis her i avisen.

• Her går udviklingen den helt forkerte vej
• Undgå ulykker: Sådan spotter du dem