Annonce
Klemt under lastbil: 23-årig dræbt i højresvings-ulykke
23-årig ung mand på knallert kørt over af lastbil i højresvingsulykke onsdag morgen
En 23-årig mand fra Nordsjælland mistede onsdag morgen livet, da han blev kørt ned på sin knallert i Ballerup på den københavnske vestegn.
Ulykken skete omkring kvart i seks tidligt onsdag morgen i krydset ved Ågerupvej, hvor en lastbil skulle svinge til højre.
Annonce
»Lastbilen foretager et højresving, da knallertkøreren kommer i klemme under hjulet. Han bliver dræbt på stedet.«
Det fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Lars Gallasz, til bt.dk.
Politiet arbejder stadig på stedet, og krydset vil være afspærret, mens en bilinspektør undersøger ulykken.