Klar til stor udfordring
Julie Steincke og faren til sønnerne får problemer med børnepasning, når de begge skal medvirke i ’Sister Act’
Skæbnen vil at både Julie Steincke og faren til hendes børn, Henrik Lund, fra september medvirker i musicalkomedien ’Sister Act’ på Det Ny Teater.
Det fortæller den 46-årige musicalstjerne til Kendte.dk på en studietur sammen med kollegaerne til et Sankt Lioba Kloster på Frederiksberg.
Hjælpen er nær
Til daglig er hun alenemor til sønnerne Storm på syv og fireårige Felix.
Drengenes mor og far er ikke skilt, men har altid boet hver for sig.
Heldigvis er hjælpen nær, når det gælder børnepasningen under afviklingen af forestillingerne.
- Vi får støtte af familien, og har også hyret en børnepasser, siger Julie Steincke, der går en stor sanglig udfordring i møde, når forestillingen får premiere.
Får lov til at skabe sig
- Jeg er næsten på i hver side af manuskriptet, så jeg glæder mig til at synge rigtigt meget.
- Der er gospelsange med sjæl, jeg får lov til at skabe mig, og det kan jeg godt lide, lyder det fra Julie, der løfter hovedrollen som Deloris.
En diskodiva, som bliver anbragt på nonneklostret, og som kommer til at ruske op i foretagendet.
De virkelige nonner
Julie Steincke får stort udbytte af besøget hos søstrene i Benidiktinerklosteret.
- Jeg synes, det er ufatteligt vigtigt, at vi kan opleve, hvordan det er at være nonne i virkeligheden.
- På den måde kan vi blive mere tro overfor stoffet, så nonnerne i forestillingen ikke kun bliver en karikatur, siger musicalstjernen.