Klar til amerikansk finale

Clara Tauson er klar til finalen i en challengerturnering i Chicago efter sejr i semifinalen over Ann Li

Clara Tauson er finaleklar i Chicago.
Clara Tauson er finaleklar i Chicago.
Offentliggjort Sidst opdateret

For første gang siden begyndelsen af marts er tennisspilleren Clara Tauson klar til finalen i en international turnering.

Søndag skal hun således spille om titlen i en challengerturnering i Chicago, efter at hun i lørdagens semifinale slog verdens nummer 66, Ann Li fra USA.

Danskeren, der selv rangerer som nummer 101 i verden, vandt med cifrene 7-6, 6-1.

Hurtigt ovenpå

Det var samtidig revanche for deres møde i USA sidste år, hvor Li vandt i to sæt.

Allerede i kampens tredje parti kom danskeren ovenpå ved at bryde modstanderens serv til 2-1, da hun udnyttede opgørets første breakbold.

Længe så det ud til at være tilstrækkeligt til at vinde første sæt, men efter en skæv forhånd måtte Tauson se Li bryde tilbage til 4-4.

Kæmpede flot

Spillemæssigt var Li en smule ovenpå i anden del af første sæt, og det kom til udtryk i starten af sættets tiebreak, hvor Li kom foran 4-2.

Men Tauson sled flot for at holde sig inde og tilsat en hjælpende hånd fra en dobbeltfejl kom danskeren på 4-4.

Snuppede sætter

Derefter kæmpede hun sig til den første sætbold, som hun udnyttede ved at diktere spillet og sende modstanderen fra side til side, inden hun fremtvang en fejl til tiebreak-sejr på 7-5.

Andet sæt gik mere smertefrit til danskeren, der brød to gange og snuppede sættet på 31 minutter.

Født 21. december 2002 (18 år)

Gentofte Hospital, Danmark

Statsborger i Danmark 

Bopæl Kongens Lyngby

Far Søren Tauson

Mor Tine Lindgaard Tauson

Søskende Caroline Groth Tauson, Cecilia Tauson

Højde 1,82 m Rediger på Wikidata

Spillehånd Højrehåndet

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS