Klar melding: Giv os håndtrykket tilbage

Vi er godt på vej mod en mere normal hverdag. Og i en normal hverdag hører håndtrykket sig til, lyder det enstemmigt fra Anni, Kristoffer, Clif og Majbrit

45-årige Majbrit Erichsen vil gerne vende tilbage til at give hånd. Det er et udtryk for almindelig høflighed, mener hun.
45-årige Majbrit Erichsen vil gerne vende tilbage til at give hånd. Det er et udtryk for almindelig høflighed, mener hun.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan være svært at navigere i de sociale spilleregler i takt med genåbningen i Danmark.

Er det for eksempel ved at være på tide at genindføre håndtrykket, eller bør vi helt droppe det?

Spørgsmålet er: Det gode, gammeldags håndtryk... Skal, skal ikke?

Håndtryk er en anerkendelse

Da 77-årige Anni Schmidt bliver spurgt om, hvorvidt hun er vendt tilbage til at trykke folk i hænderne igen, er svaret nej. 

- Det er efterhånden blevet en vane ikke at give hånd. Men tidligere har det da været svært at lade være med, for det er jo den måde, vi hilser og anerkender hinanden på, i vores samfund, siger Anni Schmidt til Newsbreak.dk.

Og det er en norm og et ritual, som den 77-årige pensionist gerne vil have genindført. 

- Det skulle nødigt være sådan, at vi helt dropper håndtrykket fremover. Jeg vil gerne fuldt ud tilbage til hverdagen, fastslår Anni Schmidt.

77-årige Anni Schmidt har vænnet sig til ikke at give hånd. Alligevel ønsker hun håndtrykket tilbage.
77-årige Anni Schmidt har vænnet sig til ikke at give hånd. Alligevel ønsker hun håndtrykket tilbage.

Ligesom Anni Schmidt ønsker 19-årige Kristoffer Jakobsen sig også håndtrykket tilbage. 

- Det er rart at give hånd, når man møder folk, man kender, og fremmede. Det signalerer venlighed, påpeger Kristoffer Jakobsen og fortsætter:

- Det har været mærkeligt, at man ikke har vidst, hvordan man skulle hilse. Så jeg har bare løftet hånden op og sagt hej.

Han er bevidst om, at der fortsat er nogen, som ikke har lyst til at give hånd. 

- Jeg har tænkt mig at afvente, hvad andre gør, og så spejler jeg det. Så hvis andre rækker hånden frem, gør jeg også, lyder det.

19-årige Kristoffer Jakobsen afventer, om andre giver hånd, inden han selv rækker hånden frem til et håndtryk.
19-årige Kristoffer Jakobsen afventer, om andre giver hånd, inden han selv rækker hånden frem til et håndtryk.

Til trods for risikoen for coronasmitte og sundhedsmyndighedernes anbefalinger er 54-årige Clif Hyldig aldrig holdt op med at give mennesker, han møder, et håndtryk. For ham har det været det mest naturlige i verden at fortsætter med at give hånd.

- Vi skal ikke være så forskrækkede, synes jeg. Vi kan så hurtigt komme til virke kølige og afstandstagende. Det ønsker jeg ikke, fortæller Clif Hyldig til Newsbreak.dk.

Men den 54-årige musiker respekterer folks holdninger og grænser, understeger han.

- Én gang har jeg mødt en, som ikke ville give hånd, som sagde: "Åh nej, corona," 

54-årige Clif Hylding er aldrig holdt op med at give hånd til folk - på trods af smitterisikoen.
54-årige Clif Hylding er aldrig holdt op med at give hånd til folk - på trods af smitterisikoen.

45-årige Maibrit Ericsen er en af dem, som endnu ikke er vendt tilbage til at give hånd til folk. Men det handler ikke om uvilje. Der har bare ikke været en situation, hvor et håndtryk har virket oplagt.

Men til spørgsmålet om, hvorvidt vi bør genindføre håndtrykket, er svaret klart: "Ja."

- Det er et udtryk for almindelig høflighed, slår Maibrit Ericsen, som er førtidspensionist, fast. 

Hun tilføjer:

- Og så er det selvfølgelig en god idé at huske at spritte og vaske hænder og generelt fortsætte med den gode håndhygiejne. 

45-årige Majbrit Erichsen vil gerne vende tilbage til at give hånd. Det er et udtryk for almindelig høflighed, mener hun.
45-årige Majbrit Erichsen vil gerne vende tilbage til at give hånd. Det er et udtryk for almindelig høflighed, mener hun.

Blandt Anni, Kristoffer, Clif og Majbrit er der altså enighed om, at håndtrykket er kommet for at blive. 

Ingen af de fire kan komme på nye hilseformer, som ville være bedre. Alle foretrækker de at bevare håndtrykket som hilseritual.

Håndtryk eller ej? Norske eksperter er uenige

I Norge er eksperterne uenige om, hvorvidt håndtrykket skal tilbage eller ej.

Smitteekspert Audun Helge Nerland mener, at vi for evigt bør droppe håndtrykket, da vi mindsker smitte og sygdom ved at undgå berøring. Det skriver det norske medie VG.

- Behøver vi egentlig at røre ved hinanden, når vi hilser? spørger han retorisk.

Der har været et gevaldigt fald i antallet af personer, som bliver forkølede og syge med influenza, efter at tiltagene mod smitte er blevet indført, påpeger smitteeksperten.

Audun Helge Nerland foreslår, at man i stedet indfører nye hilseformer. At man hilser på afstand - ved for eksempel at bukke, som er kutyme i Japan.

Andre eksperter ser dog ingen grund til at droppe håndtrykket for altid, hvis blot man fremover husker god håndhygiejne. De ligger blandt andet vægt på, at det er et urgammelt ritual i lande som Norge at hilse på den måde, når man møder folk, man kender, såvel som fremmede.

Kilde: Kilde: VG
Powered by Labrador CMS