Klar med 5 milliarder
Der bliver afsat flere penge til sundhedsvæsnet og til kræftområdet med regeringens nye sundhedspakke
Med en ny sundhedspakke vil regeringen give sundhedsvæsenet et varigt løft på fem milliarder om året.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag morgen, hvor også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) deltager.
- Meget går godt i sundhedsvæsnet, konstaterer Mette Frederiksen i begyndelsen af pressemødet, men fortsætter:
- Der er også nogle store udfordringer. Derfor har vi besluttet at foretage massive investeringer i vores sundhed i Danmark.
Genopretning
Regeringen vil også afsætte 400 millioner kroner i år og næste år til en genopretning af kræftområdet.
Sidste år fik mere end hver fjerde kræftpatient ikke behandling inden for den fastsatte tidsfrist.
Det viser tal fra en årsrapport, som Sundhedsdatastyrelse offentliggjorde mandag.