Klamme kugler: Metalsplinter fundet i snack

De er solgt i hele landet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dadelkugler. Det lyder lækkert. Bare ikke, når der er metalsplinter i.

Næppe har du smidt det knækbrød ud, der er fare for at have mug på sig – som Newsbreak.dk skrev tidligere lørdag.

Hvis du så til, for at undgå det mugne brød, overvejer en lækker, lille kokosoverstrøet og trøffellignende snack-kugle, skal du nok lige overveje den beslutning: Der er nemlig solgt sådan nogle i hele landet – med metalsplinter i.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om frugtkugler/dadelkugler kokos (Coco Fruit Balls), hvori splinterne er fundet. (Se billederne af kuglerne over artiklen).

Der er stemplet bedst før dato 15.06.2018 på kuglerne. Derudover er det: EAN stregkode: 5708147004206 og lotnummer: 168n1156

Kuglerne er solgt i Føtex, Bilka og Rema1000 og det er virksomheden RM Import A/S, der står for tilbagekaldelsen.

Det siger sig selv, at det på ingen måder er sundt at spise noget med metalstykker i.

De kan forårsage skader på tænder, i mundhule og svælg ved indtagelse.

Har du kuglerne i køkkenskuffen, skal du enten kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

I løbet af september er en del fødevarer kaldt tilbage. Du kan se nogle af dem i artiklen HER.

Powered by Labrador CMS